Fredag aften blir jeg via
DAHF gjort opmærksom på at cdon.com har "Band of Brothers" boxen til sølle 89 kr. En fuldstændig uhørt pris for 6 skiver og en, så vidt jeg kan forstå, genial serie. Så jeg bestiller sføli og det samme gør en del andre på DAHF. De fleste bestiller faktisk et par stykker; i visse tilfælde med henblik på videresalg med stor fortjeneste. Selv nøjes jeg med en. Jeg har længe gerne ville se serien, men det er ikke ÅH MIN GUD MÅ-SE TV for mig, så det ville kun være cool at få boxen til så billige penge idet jeg ikke gider gi' ret meget over en hund for dén oplevelse.
Søndag eller mandag blir boxen taget af cdon.com og et par stykker får annulleringsmails med besked om, at der er tale om en fejl og at den faktiske pris er 300-et-eller-andet. Samtidig blir der tirsdag trukket penge hos en del andre og de får boxen onsdag. Og ja, det er selvom visse har fået mail om at det er en fejl og deres ordre er annulleret. Forskelsbehandlingen er i sig selv herlig.
Og hvad så med mig? Ja, jeg sidder stadig og ser på "ikke afsendt" i min ordreoversigt. Dog har jeg ikke fået nogen annulleringsmail så man må jo væbne sig med tålmodighed. Ikke at jeg regner med at få boxen, MEN det kunne jo være ganske nice alligevel. Under alle omstændigheder er det nok slut med at handle hos cdon.com. Selvom jeg skulle få boxen er forskelshandlingen helt hen i vejret og fuldstændig til grin.