The life and times of an anti-social intellectual

Thursday, February 09, 2006

Kaffe kl. 15.30 med ambassadøren

Den amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain, gæstede i dag Syddansk Universitet til en offentlig Q&A session. For et par dage siden fik jeg en e-mail fra min specialevejleder hvor han inviterede mig til at drikke kaffe med ambassadøren og nogle andre fra Center for Amerikanske Studier. Jeg sagde selvfølgelig "ja tak" uden egentlig at vide hvad der skulle ske.

Ambassadøren gik på kl. 14.15 og startede straks med at smide sin pæne jakke. Som han sagde: "Let's keep this relaxed and informal." Og derefter fortalte han om hans første foredrag i Danmark, som næsten blev aflyst fordi han om morgenen den dag blev låst inde på toilettet i ambassadørboligen. Det endte med, at han skulle kravle ud af vinduet på 2. sal imens hele staben i huset så på - dog ikke før hans kone havde fundet kameraet frem, så hun kunne få et billede af sin mand iført boxershorts kravle ned ad en stige kl. 7.40 om morgenen. Ja, så var stemningen jo ligesom lagt.
Derefter snakkede han om USA generelt hvor efter der var spørgsmål fra salen. Muhammed-tegningerne blev selvfølgelig rundet også. En time efter var det slut, og alle fik vist et godt indtryk af Cain (selvom han er republikaner :P). Afslappet, imødekommende og humoristisk - sådan!

Derefter var der det omtalte kaffearrangement. Det var en lidt underlig oplevelse for dér sad jeg sammen med en god portion af de bedste forskere, undervisere og ph.d. studerende fra Amerikanske Studier og Historie. Min vejleder, Jan Gretlund, som er Head of American Studies, præsenterede dem alle hver især og de fortalte om deres forskningsinteresser, publikationer osv. Og selvfølgelig sad jeg ved siden af Gretlund og var derfor den sidste. Folk med ph.d.'er, doktorgrader og jeg ved ikke hvad... og så lille Michael. Jeg blev da også introduceret som den yngste (selvom man ifølge Gretlund ikke kunne se det) og kunne så fortælle lidt om hvad jeg interesserer mig for indenfor feltet Amerikanske Studier. Heldigvis viste Thomas M. Leary (som er noget så fint som Counselor for Press and Cultural Affairs ved den amerikanske ambassade i Danmark), som også sad ved bordet, sig at være fan af Cormac McCarthy som jeg skriver speciale om. Jeg fik hans kort bagefter - hvorfor ved jeg ikke, men nu har jeg det da :-)

Hele ideen med kaffearrangementet var vist at vise ambassadøren nogle af de folk som forsker i USA på Syddansk Universitet og som, ifølge Gretlund, er en del af fremtiden indenfor det felt. Så selvom jeg følte mig ret lille (i status) ift. alle kanonerne i lokalet var det da en ære og egentlig også ganske afslappet.

Og lad mig så lige plugge James P. Cain - det er KUN præsidenten der må kalde ham Jimmy - endnu en gang. Utrolig venlig og rar mand. Ikke at det påvirker mig eller andre i hverdagen, men han er sgu en god mand at ha' på posten. Han ville meget gerne komme tilbage på Universitet, og han foreslog også en field trip til ambassadørboligen for studerende.

Tuesday, February 07, 2006

Lyrik

"Sort Sort Sort" - Kim Larsen

Sort sort sort
ligger vandet
under byens bro
en søvnig bus ta'r øjne med
et skib går ind
sejler gennem mit sind
som om jeg var et havneløb

Blankt blankt blankt
ligger vandet, under solen rød
en gammel tøs gi'r fugle brød
en doktor phil fløjter rundt i konens bil
som om det var et løbehjul

Sort sort sort
ligger vandet under byens bro
en gammel tøs går træt til ro
en trist bilist mister pluds'lig livets gnist
og springer ud fra byens bro
hva' med os to?
...dig og mig

Og så har Mad Man fået sin egen blog. Jeg er blevet bedt om at smide linket op, så det er ude ved de andre.