The life and times of an anti-social intellectual

Saturday, November 22, 2003

Så er det i dag det går løs i Fredericia med FKS Julestue. Der vil være alt hvad der hører til en traditionel julestue - pizza, wrestling og gulvko.

I går så jeg "Dogville" på DVD. Filmen havde samme effekt på TV som da jeg så den i biografen. Stor filmkunst tager tid og de 3 timer man bruger i selskab med "Dogville" føles ikke lange. Jeg gider ikke rigtig kaste mig ud i en længere analyse eller hyldest til filmen men blot give den 11 på 13-skalaen og sige SE DEN! Extramaterialet er også rigtig godt og alt i alt er det en af de bedre danske DVD udgivelser.

Friday, November 21, 2003

Efter terrorangrebene i går i Istanbul står der i dag i Politiken:

Ifølge politikere og eksperter er bombeattentaterne i Istanbul en påmindelse
om, at terroren er rykket tættere på EU-landene. Danmark er nu i farezonen,
advarer udenrigsminister Per Stig Møller.


Det gjorde mig sådan set lidt irriteret. Fordi hvem var det der syntes vi skulle lege med i Irak? Var det ikke Hr. Stig Møller selv og hans latterlige regeringskammerater? Så derfor blev der fluks skrevet en e-mail til vores kære Udenrigsminister.

På Politikens hjemmeside kan man i dag se følgende:

Ifølge politikere og eksperter er bombeattentaterne i Istanbul en påmindelse
om, at terroren er rykket tættere på EU-landene. Danmark er nu i farezonen,
advarer udenrigsminister Per Stig Møller.


Nu er spørgsmålet så bare hvem vi kan takke for at være i farezonen. Tak til
regeringen. Tak til Anders Fjogh og tak til dig.

Mvh/


Jeg tvivler på han reagerer eller læser den overhovedet, men nu er min mening da givet til kende.

Tuesday, November 18, 2003

Omsider fik jeg smidt et review af The Ultimate Ric Flair Collection op på forummet.

Monday, November 17, 2003

Whooooooooooooooooooooo! Så har jeg fået set de 2 første Ric Flair DVD'er og det er sgu fænomenal underholdning. Tonsvis af herligt materiale fra 80'erne i blændende kvalitet og superbe kampe med mesteren selv. Jeg mangler den sidste skive som omhandler Royal Rumble 1992, hans feud med Sting og sidst men ikke mindst hans kamp mod Triple H på RAW med post-match celebration for Flair. Det glæder jeg mig ret meget til at se. Om jeg når at blive færdig med den i dag ved jeg ikke. Selvom det er guldkorn på stribe er jeg ved at være lidt ør efter 6-7 timer foran TV'et.
I går slog en 14-årig pige sin bror ihjel. I sig selv en tragisk begivenhed. Dog er måden det foregik på interessant idet der er flere ting der peger på at pigen har set "Halloween". Sådan tænkte jeg i går og min tro blev kun forstærket da jeg læste dette i BT. Det er alligevel skræmmende. Nuvel, tøsen var psykisk syg men stadigvæk. Alene det faktum at hun kører væk bagefter og ingen ved hvordan en 14-årig har lært at køre bil kan linkes til "Halloween". Men som sagt en tragisk hændelse og jeg føler med familien.

Survivor Series 2003 ser ikke så fedt ud så spørgsmålet er om jeg gider se det før på lørdag til Franner Komsjov i Fredericia. En jeg kender har modtaget Flair DVD'en i dag så jeg burde jo i teorien også få min :D Så ved jeg da hvad mandagen skal gå med.

Sunday, November 16, 2003

Så fik jeg sgu endelig læst de sidste 120 sider i Walker Percys "The Last Gentleman". Jeg havde et mindre hængeparti der fra engang i september. Men nu fik jeg altså læst den færdig. Hvem der bare havde tid til at læse noget mere Percy - han skriver sgu godt.
Survivor Series 2003 i aften og nej hvor jeg ikke glæder mig. Jeg har skrevet et preview af det, på papir, kedelige show. Læs den da her.

Jeg så 2 film i går. Først var det "Terminator 1" fordi jeg havde planer om den store Terminator maraton. Men efter 1'eren droppede jeg den ide. Ikke fordi 1'eren er dårlig (tværtimod) men fordi jeg hellere ville se en af de film jeg havde i samlingen men aldrig havde set. Valget faldt på "Almost Famous". Jeg fatter ikke hvorfor jeg ikke har fået den set før for det var da en rigtig god film med herligt skuespil og fed musik. Den havde også en rigtig feel-good stemning specielt mod slutningen. Jeg blev sgu helt ulden indeni et øjeblik. Jeg så biografudgaven af filmen i går og på disc 2 er så den længere version som varer 150 min (mod de 118 bioversionen varede). Så den må jeg ha' tæsket mig selv igennem engang.
Terminator 1: 10
Almost Famous: 9+

Jeg har læst lidt i dag og skal videre med det om lidt. Derudover er jeg igang med at se og review'e ROH Death Before Dishonor. Og i morgen skulle Flair DVD'en så gerne komme + der skal ses Survivor Series (når jeg nu engang gider). Flair DVD'en har ihvertfald førsteprioritet i morgen :-)
Dagens DVD-køb: "Three Kings" til 37 kr. hos cd-wow.