Det værste screwjob siden Montreal
Første eksamen blev klaret i dag, og det holdt sgu hårdt for at sige det mildt. Den stod på American Art Survey. Oprindeligt var planen, at vi skulle have en "sit-in" eksamen i november hvor vi ville få nogen værker sat op som vi så skulle skrive om. Den eksamenform kunne ikke lade sig gøre, og det blev til en normal eksamen her i januar. Vi var af vores underviser blevet forsikret om, at vi ville få info om værkerne (årstal, kunstner, titel). Fair nok; så er der jo ingen grund til at terpe navne på folk og værker. Der er trods alt også en del kunstværker i USAs historie fra 1776 til 2001.
Vi kommer til eksamen...og får udleveret arket med de 3 valgmuligheder. Og hvad viser det sig? Jo, vi får såmænd 3 essayspørgsmål + vi skal inddrage 3 værker eller mere. Så sidder man dér og kan ikke huske detaljer om 200 års kunst fordi man indirekte har fået at vide, at det ikke blev nødvendigt. Situationen var ret frustrerende - enten kunne jeg huske navnet på maleriet men ikke kunstneren eller omvendt. Så det blev en noget ustruktureret og dårlig opgave jeg fik smidt sammen. Dog var jeg ikke alene i den båd. Alle på holdet var chokerede. Faktisk sad de fleste de første 15-20 min og stirrede ud i luften eller ned i bordet uden at skrive noget. Overskrift for den kollektive følelse: "Hvordan fanden skal vi nogensinde komme i gang med det her?" Godt nok kan man blive overrasket til eksamen, men i dette tilfælde var det da helt i en anden retning end hvad vi havde forventet.
Som sagt var jeg ikke den eneste der blev svagt slået ud af den. Der var kollektive selvmordstanker bagefter og vi gik i en flok på 6-7 stykker op til underviseren for lige at spørge hvad hun havde gang i. Hun mente dog ikke vi skulle være nervøse. "Have you written more than 2 paragraphs? Then you're not gonna fail." Øh, fair nok. Jeg regner stærkt med den er bestået, men næppe med ret meget. Den opgave vi skrev i dag tæller vist 1/3 af den samlede karakter, hvor hjemmeopgaven på de 20 sider gælder for 2/3. Jeg fik senere at vide af en medstuderende, som er gift med en professor på uni, at hvis vi i teorien får 11 for hjemmeopgaven og 7 for den vi lavede i dag, ja så får vi 10 samlet. Nu regner jeg så ikke liiiige med 11 for hjemmeopgaven, men der er da håb :-)
Resten af dagen har stået på frustration og afslapning. I morgen går det videre med opgaven til mandag som jeg mangler det meste af endnu. Den er så også ledsaget af en 3 timers eksamen som i dag; og vi blev informeret om af underviseren, at det blir samme form som i dag. Så ved man da det...
Lige nu er det svært at finde motivationen til at skrive endnu en opgave. Men jeg håber motivationen kommer i morgen - det skal den lissom, ellers er jeg da først på skideren. Pt. er mandag kl. 12 guleroden jeg går efter: Forløsning og 3 ugers "ferie."
Vi kommer til eksamen...og får udleveret arket med de 3 valgmuligheder. Og hvad viser det sig? Jo, vi får såmænd 3 essayspørgsmål + vi skal inddrage 3 værker eller mere. Så sidder man dér og kan ikke huske detaljer om 200 års kunst fordi man indirekte har fået at vide, at det ikke blev nødvendigt. Situationen var ret frustrerende - enten kunne jeg huske navnet på maleriet men ikke kunstneren eller omvendt. Så det blev en noget ustruktureret og dårlig opgave jeg fik smidt sammen. Dog var jeg ikke alene i den båd. Alle på holdet var chokerede. Faktisk sad de fleste de første 15-20 min og stirrede ud i luften eller ned i bordet uden at skrive noget. Overskrift for den kollektive følelse: "Hvordan fanden skal vi nogensinde komme i gang med det her?" Godt nok kan man blive overrasket til eksamen, men i dette tilfælde var det da helt i en anden retning end hvad vi havde forventet.
Som sagt var jeg ikke den eneste der blev svagt slået ud af den. Der var kollektive selvmordstanker bagefter og vi gik i en flok på 6-7 stykker op til underviseren for lige at spørge hvad hun havde gang i. Hun mente dog ikke vi skulle være nervøse. "Have you written more than 2 paragraphs? Then you're not gonna fail." Øh, fair nok. Jeg regner stærkt med den er bestået, men næppe med ret meget. Den opgave vi skrev i dag tæller vist 1/3 af den samlede karakter, hvor hjemmeopgaven på de 20 sider gælder for 2/3. Jeg fik senere at vide af en medstuderende, som er gift med en professor på uni, at hvis vi i teorien får 11 for hjemmeopgaven og 7 for den vi lavede i dag, ja så får vi 10 samlet. Nu regner jeg så ikke liiiige med 11 for hjemmeopgaven, men der er da håb :-)
Resten af dagen har stået på frustration og afslapning. I morgen går det videre med opgaven til mandag som jeg mangler det meste af endnu. Den er så også ledsaget af en 3 timers eksamen som i dag; og vi blev informeret om af underviseren, at det blir samme form som i dag. Så ved man da det...
Lige nu er det svært at finde motivationen til at skrive endnu en opgave. Men jeg håber motivationen kommer i morgen - det skal den lissom, ellers er jeg da først på skideren. Pt. er mandag kl. 12 guleroden jeg går efter: Forløsning og 3 ugers "ferie."
