The life and times of an anti-social intellectual

Thursday, May 10, 2007

Langå igen igen

For lige at følge op på den yderst interessante fuglesituation her i hjemmet...

Skrigene og vinduesangrebene er nu udelukkende blevet et morgenritual, i stedet for en ting, der skete med mellemrum dagen igennem. Ak ja.

Lørdag går det endnu en gang løs i Langå. Karsten Kretschmer møder Cannonball Grizzly i en European Cage match. Jeg ved ikke hvor mange, der egentlig ved hvad en European Cage match er, men det finder folk jo så ud af på lørdag ;) Folk skal næppe forvente et bur, der hænger ligeså flot over ringen som i WWE. Men smukt og brutalt blir det unægteligt.

Jeg skal møde Shooter Schjøtler og Kimball i en Triple Threat match og jeg vil selvfølgelig gøre alt for at hive en sejr hjem. Med 2 nederlag på stribe i Langå må det snart være på tide da!!

Der er allerede nu planlagt et par shows henover sommeren, men efter d. 12. vender DW først tilbage til Langå i november. Så mød op på lørdag før vi går i sommerhi på Langå-fronten! Og mød sføli op til div. shows, som ikke nødvendigvis er i Langå ;)

Vi ses in the middle of nowhere til endnu en fantastisk wrestlingeftermiddag!

Sunday, May 06, 2007

The Birds: The Ternevej Edition

Jeg har en lille altan. Jeg bruger den ikke rigtig til noget udover at tørre tøj. Derfor ville nogle måske mene, at det er godt andre får brugt den. Brugeren er dog i dette tilfælde en fugl. En ret irriterende fugl. Jeg er ikke fugleexpert, men jeg tror det er en krage. Lige meget hvilken fugl det er, larmer den...meget. Og den gør det så snart solen står op, og det er mildest talt belastende!

De gruopvækkende skrig den kommer med er kun afbrudt af de dovne *dunk* når den bestemmer sig for i ren kamikazestil at kaste sig mod min rude, uden tvivl i håb om at penetrere denne, angribe mig, og hakke mig til døde. Nu skrev jeg før, at det var "en" fugl. Jeg ved ikke om der er tale om flere fugle, der skiftevis vælger at forpeste min hverdag og ødelægge min nattesøvn, men jeg håber det næsten - i hvert fald hvis der skal være håb for fugleracen generelt. For man kan sguda ikke være så dum, at man prøver at flyve ind i den samme rude gang på gang!?

Fuglen skider også på rælingen (eller whatever den hedder) hvor den sidder og påtænker næste angreb. Og der er op til flere mærker på ruden efter dens lille dumme hoved eller hvilken kropsdel, der nu en gang rammer ruden. Jeg elsker dyr og dyremishandling rangerer højt på min liste over ting, der kan sætte mit pis i kog. Men jeg må indrømme, jeg har tænkt på div. ting, der kan drive fuglen væk. Pigtråd på rælingen. Masser af lim samme sted, så den bliver caught in the act, således at jeg kan gå ud og pege og grine af den (og derefter være lost ang. hvordan jeg griber situationen an). Indtil videre vifter jeg med armene når den lander hvilket ser ud til at virke. Jeg føler mig ydermere både overlegen og intelligent når jeg står der og vifter.

Jeg har i dag undersøgt markedet for de såkaldte rovdyrssiluetter, der kan sættes på ruden, så fuglen åbenbart ikke føler trang til at lege crash dummy. Spørgsmålet melder sig dog om det skal være en rød eller en sort siluet. Det er åbenbart ikke ligegyldigt. Den sorte er til ruder hvor fuglen kan se landskab på den anden side og tror den kan flyve igennem. Den røde er til ruder hvor landskab såsom skov reflekteres i ruden. Wildcardet er, at en hvid "baggrund" også afføder en sort siluet, hvilket jeg har pga. mine persienner, der oftest er rullet ned. Men jeg har også skov i baghaven, der sikkert reflekterer på ruden. DET HER BØR IKKE VÆRE SÅ PROBLEMATISK!

I andre ikke-fuglerelaterede noter: Jeg har skrevet en artikel om den nu Pulitzerpris-vindende forfatter Cormac McCarthy til Jyske Vestkysten. Hvornår den kommer i ved jeg ikke, men jeg skal nok informere folket og linke såfremt den finder vej online.