The life and times of an anti-social intellectual

Tuesday, August 30, 2005

Fagbøger = Satans værk

For satan, jeg hader fagbøger! Eller rettere sagt, jeg hader priserne på disse. 3 bøger blev købt i dag på Uni til det kommende semester. Samlet pris: 964 kr. Den ene af bøgerne koster kraftedme 600 kr. Jamen, hva' sker der?! Jeg vil ha' litteraturfag igen hvor jeg kan finde det halve (eller mere) af bøgerne til under 60 kr/stk online.

Det skal så lige siges, at dette indlæg kun er for at protestere mod priserne generelt. Jeg brugte nemlig det gavekort på 1000 kr. jeg fik til boghandlen ifm. min Hartvigson/Dienhart Student Award i april. Og ja, det var en bevidst provokation.

Det var egentlig helt rart idag at være på Uni igen. Alle de nye studerende der farer forvildet rundt med deres tutorer som eneste pejlende lyskegle i deres søgen efter mening er altid et rart syn. Jeg overvejede selv at søge en stilling som tutor, men det kræver at man er social og det er jeg som bekendt ikke.

Jeg er blevet færdig med The Catcher in the Rye som var hurtigt læst hvilket jeg tror er meningen. Sproget og stilen opfordrer i hvert fald til, at det skal gå hurtigt. Jeg skal ha' lånt Cormac McCarthys nye roman No Country For Old Men på onsdag af en ex-underviser, så jeg kan ikke rigtig gå igang med noget nyt inden da. Som han skrev pr. mail måtte jeg kun låne den hvis jeg kunne garantere, at den ikke kom tilbage med æselører og/eller slid. Jeg skal da gøre mit bedste. Han læste den i en 'sitting' og siger den er fabelagtig, så jeg glæder jeg mig til at se hvad gamle Cormac finder på denne gang.
De skal læse hans Child of God i et fag på Amerikanske Studier i næste uge hvor jeg regner med at kigge forbi. Dels fordi bogen er pragtfuld og dels fordi jeg nyder at se folk (fortrinsvis piger) blive fornærmet, chokeret og syge over de beskrivelser af nekrofili og andre "skønne" sager i bogen.

Sunday, August 28, 2005

Quote the Raven...

Musiktip of the day: Marion Raven fra Norge (af alle steder) og albummet "Here I Am." Ikke alene lyder det godt, men hun ser også godt ud. Se fx. her, her og her

Natte-ranten

...og nej, den blir ikke lisså harsk som sidst. Faktisk vil jeg bare sige at:

Dagens film er: Tenebre
Dagens sang er: "It's a Sin" med Pet Shop Boys