Lediggang er roden til læsning
Lidt over en uge uden eksamenspres er passeret, og jeg begynder ærlig talt at få lidt dårlig samvittighed over hvor lidt (uni-relateret) jeg laver. Tænk at man ikke kan dovne og holde en velfortjent miniferie uden at få skrupler. Men specialet står for døren, og jeg glæder mig til at komme igang! Det er nok det der trækker lidt...
Tiden bliver dog ikke helt spildt hvis jeg selv skal sige det. Jeg er i gang med Siri Hustvedts roman What I Loved (2003) som er virkelig fantastisk. Hun er iøvrigt gift med Paul Auster, som jo er en af mine yndlingsforfattere. De har det til fælles, at de begge skriver pissegodt - for nu at sige det som det er. Stilen mellem dem minder lidt om hinanden, men alligevel kan man godt se og mærke forskel.
Jeg har fået læst Søren Louis Pilmark som er forholdsvis ny og handler om Pilmarks liv fra start til nu. Jeg har altid været ret vild med Pilmark som skuespiller. Lige meget hvad han laver så formår han at være genial - om det er som hippie i De Skrigende Halse, autoritetsfjendsk læge i Riget eller iskold politiker i Kongekabale, Pilemarken er bare DA MAN! Bogen er ganske underholdende og et godt og hurtigt bekendtskab. Desværre er Riget ikke rigtig en del af bogen, og det kunne jeg godt ha' tænkt mig. Læs den hvis du er fan af Pilemarken!
Ydermere er jeg i gang med Poul Nyrup Rasmussens Vokseværk som handler om tiden fra han kommer til København og til han bliver statsminister (ca. 1963-1993). Jeg har altid godt ku' li' Nyrup, så jeg reserverede bogen på biblioteket bare for sjov. Jeg tænkte i går, "du kan jo altid bare læse et kapitel eller to og så droppe den hvis det er kedeligt." Men det var det sandeligt ikke! Nyrup skriver godt, og selvom der til tider er for meget tørt fagsnak om politik og økonomi, er det en rigtig medrivende bog og man kan næsten høre Nyrups karakteristiske stemme, der læser op. Og så er det jo ikke bare en personberetning, men også en historie om dansk politik fra de glade, optimistiske 1960'ere til de problemfyldte 70'ere og 80'ere. Hvis man synes dét er spændende, er bogen i hvert fald klart et kig værd.
Dog er det lidt trist at læse om Nyrups datter, Signe, og om hendes stigende tilbagetrukne person og problemer generelt. Hun ender jo med at begå selvmord i august 1993. Dét når man ikke at høre om i Vokseværk, da den stopper umiddelbart før det sker. Men mon ikke der kommer en bog om hans tid som statsminister også hvor det tragiske emne bliver behandlet. Det er i hvert fald lidt som at læst en roman som starter med slutningen og så fortæller historien kronologisk bagefter - man ved hvad der venter forude, men kan blot se til, at det hele ramler på vejen derhen. Det var måske lidt overdrevet, men trist læsning er det altså til tider...
Tiden bliver dog ikke helt spildt hvis jeg selv skal sige det. Jeg er i gang med Siri Hustvedts roman What I Loved (2003) som er virkelig fantastisk. Hun er iøvrigt gift med Paul Auster, som jo er en af mine yndlingsforfattere. De har det til fælles, at de begge skriver pissegodt - for nu at sige det som det er. Stilen mellem dem minder lidt om hinanden, men alligevel kan man godt se og mærke forskel.
Jeg har fået læst Søren Louis Pilmark som er forholdsvis ny og handler om Pilmarks liv fra start til nu. Jeg har altid været ret vild med Pilmark som skuespiller. Lige meget hvad han laver så formår han at være genial - om det er som hippie i De Skrigende Halse, autoritetsfjendsk læge i Riget eller iskold politiker i Kongekabale, Pilemarken er bare DA MAN! Bogen er ganske underholdende og et godt og hurtigt bekendtskab. Desværre er Riget ikke rigtig en del af bogen, og det kunne jeg godt ha' tænkt mig. Læs den hvis du er fan af Pilemarken!
Ydermere er jeg i gang med Poul Nyrup Rasmussens Vokseværk som handler om tiden fra han kommer til København og til han bliver statsminister (ca. 1963-1993). Jeg har altid godt ku' li' Nyrup, så jeg reserverede bogen på biblioteket bare for sjov. Jeg tænkte i går, "du kan jo altid bare læse et kapitel eller to og så droppe den hvis det er kedeligt." Men det var det sandeligt ikke! Nyrup skriver godt, og selvom der til tider er for meget tørt fagsnak om politik og økonomi, er det en rigtig medrivende bog og man kan næsten høre Nyrups karakteristiske stemme, der læser op. Og så er det jo ikke bare en personberetning, men også en historie om dansk politik fra de glade, optimistiske 1960'ere til de problemfyldte 70'ere og 80'ere. Hvis man synes dét er spændende, er bogen i hvert fald klart et kig værd.
Dog er det lidt trist at læse om Nyrups datter, Signe, og om hendes stigende tilbagetrukne person og problemer generelt. Hun ender jo med at begå selvmord i august 1993. Dét når man ikke at høre om i Vokseværk, da den stopper umiddelbart før det sker. Men mon ikke der kommer en bog om hans tid som statsminister også hvor det tragiske emne bliver behandlet. Det er i hvert fald lidt som at læst en roman som starter med slutningen og så fortæller historien kronologisk bagefter - man ved hvad der venter forude, men kan blot se til, at det hele ramler på vejen derhen. Det var måske lidt overdrevet, men trist læsning er det altså til tider...
