Benoit
Mandag aften/nat lidt i halv 1 fik jeg en sms fra en af mine wrestling-bekendte om at Chris Benoit var blevet myrdet. Det blev opfulgt af en sms med beskeden "eller han er død i hvert fald." Meddelelser om døde wrestlere er desværre noget, der ligner hverdagskost for wrestlingfans. Få brancher har ligeså høj dødelighed. Men lige bestemt i dette tilfælde ramte det ekstra hårdt for Chris Benoit er min yndlingswrestler. Jeg gik online for at se hvad fanden, der skete og der sad jeg den næste time. Allerede dér kunne man frygte det, som tirsdag stod klart for alle: Benoit havde dræbt sin kone, sin 7-årige søn og derefter hængt sig selv. At sige, at det var et chok, ikke bare for mig, men 99,99% af alle wrestlingfans i verden, ville være en underdrivelse.
Historien er nærmest så klassisk, at det er en kliché. Det billede, der nu tegner sig af en voldelig ægtemand og et ægteskab, der var alt andet end lykkeligt. Udadtil var Nancy og Chris Benoit det perfekte wrestlingægtepar og Chris var det rareste menneske de fleste af os aldrig havde mødt. Han var den allersidste nogen af os kunne forestille os ville gøre sådan noget. I weekenden gik det helt galt og de sidste par dage har været smådeprimerende. Jo flere ting, der kommer frem om tragedien, jo flere spørgsmål stiller man sig selv. Det største er selvfølgelig "hvorfor?" og det er måske det eneste spørgsmål vi aldrig får besvaret.
Følelserne er pt. modstridende hos mange, inkl. mig selv. Det han har gjort er utilgiveligt. Men han var en af de bedste wrestlere nogensinde. Han nød intet andet end respekt fra kolleger, fans osv. Der er mange, der allerede nu afskriver ham helt og snakker om at brænde det Benoit merchandise de har og kyle DVD'er med ham a' helvede til. Det har jeg nu ikke tænkt mig. Jeg vil ikke lade mandens sidste 48 timer overskygge en 20 år lang karriere, lige meget hvor forfærdelige hans handlinger i weekenden var. Jeg føler afsky overfor mennesket Benoit, men har stadig massiv respekt for wrestleren, performeren Benoit. Han har været min yndlingswrestler i 10 år eller mere. Jeg kunne nøjes med at se kampe med ham fra nu af og til jeg dør og jeg ville være fuldt ud tilfreds. Det er trist, at hans eftermæle blir "barnemorder" og ikke "en af verdens bedste wrestlere."
Det hele er som en dårlig made-for-tv film. Det hele er trist, gruopvækkende og uoverskueligt. Jeg har i dag set nogle gamle kampe med Benoit for at mindes og for at huske ham for det jeg helst vil huske ham for. Manden, der kunne have en 30 minutter lang wrestlingkamp med et kosteskaft og gøre det til årets kamp.
Det føles allerede som om det er flere dage siden det er sket og dog er det ikk mere end knap 2 dage der er tale om. Lige nu er tiden en af de faktorer, der bestemmer hvordan folk vil huske Benoit. Lige nu har de fleste ikke meget til overs for ham. Og det forstår jeg selvfølgelig. Som sagt er hans handlinger utilgivelige. Jeg siger ikke, at folk skal glemme det han har gjort når de snakker om ham om 6 måneder, 1 år, 10 år fra nu. Men de skal ikke glemme hans bidrag til den sport han elskede. Han har de sidste 15 år konsekvent været en af de bedste wrestlere i verden. Listen med mindeværdige, geniale og historiske kampe er længere end lang. Det er dén arv jeg vælger at holde fast i, og ikke den fra mandag lidt i halv 1 og frem til nu.
Hvil i fred Chris, Nancy og Daniel
Historien er nærmest så klassisk, at det er en kliché. Det billede, der nu tegner sig af en voldelig ægtemand og et ægteskab, der var alt andet end lykkeligt. Udadtil var Nancy og Chris Benoit det perfekte wrestlingægtepar og Chris var det rareste menneske de fleste af os aldrig havde mødt. Han var den allersidste nogen af os kunne forestille os ville gøre sådan noget. I weekenden gik det helt galt og de sidste par dage har været smådeprimerende. Jo flere ting, der kommer frem om tragedien, jo flere spørgsmål stiller man sig selv. Det største er selvfølgelig "hvorfor?" og det er måske det eneste spørgsmål vi aldrig får besvaret.
Følelserne er pt. modstridende hos mange, inkl. mig selv. Det han har gjort er utilgiveligt. Men han var en af de bedste wrestlere nogensinde. Han nød intet andet end respekt fra kolleger, fans osv. Der er mange, der allerede nu afskriver ham helt og snakker om at brænde det Benoit merchandise de har og kyle DVD'er med ham a' helvede til. Det har jeg nu ikke tænkt mig. Jeg vil ikke lade mandens sidste 48 timer overskygge en 20 år lang karriere, lige meget hvor forfærdelige hans handlinger i weekenden var. Jeg føler afsky overfor mennesket Benoit, men har stadig massiv respekt for wrestleren, performeren Benoit. Han har været min yndlingswrestler i 10 år eller mere. Jeg kunne nøjes med at se kampe med ham fra nu af og til jeg dør og jeg ville være fuldt ud tilfreds. Det er trist, at hans eftermæle blir "barnemorder" og ikke "en af verdens bedste wrestlere."
Det hele er som en dårlig made-for-tv film. Det hele er trist, gruopvækkende og uoverskueligt. Jeg har i dag set nogle gamle kampe med Benoit for at mindes og for at huske ham for det jeg helst vil huske ham for. Manden, der kunne have en 30 minutter lang wrestlingkamp med et kosteskaft og gøre det til årets kamp.
Det føles allerede som om det er flere dage siden det er sket og dog er det ikk mere end knap 2 dage der er tale om. Lige nu er tiden en af de faktorer, der bestemmer hvordan folk vil huske Benoit. Lige nu har de fleste ikke meget til overs for ham. Og det forstår jeg selvfølgelig. Som sagt er hans handlinger utilgivelige. Jeg siger ikke, at folk skal glemme det han har gjort når de snakker om ham om 6 måneder, 1 år, 10 år fra nu. Men de skal ikke glemme hans bidrag til den sport han elskede. Han har de sidste 15 år konsekvent været en af de bedste wrestlere i verden. Listen med mindeværdige, geniale og historiske kampe er længere end lang. Det er dén arv jeg vælger at holde fast i, og ikke den fra mandag lidt i halv 1 og frem til nu.
Hvil i fred Chris, Nancy og Daniel
