The life and times of an anti-social intellectual

Saturday, October 04, 2008

Slim Jim

Jeg kan læse på min gode ven KingHans' blog at han er igang med at lægge sit liv om hvad spisevaner osv. angår. Det er jo blændende, og jeg giver lige et shoutout til ham her om at det nok skal gå smertefrit.

Selv foretog jeg en lignende omlægning for et par måneder siden. Ideen kom ret spontant engang i maj - hvis "kanske man skulle forsøge at udsætte sin død bare lidt" kan kaldes en ide. Det var under en chat med min ven Søren (kendt som Sonne i folkets munde) det skete. Sonne er et perfekt specimen på alle måder og udnytter pt. dette ved at være på wrestlingskole i USA. Han ved en masse om kost og motion, så jeg spurgte ham lidt. Nu vil jeg ikke såre hans ego eller kritisere hans viden - i virkeligheden er det nok mig selv der får kritik - men jeg vidste jo godt det hele i forvejen, men har bare aldrig fået det gjort.
Jeg startede i det små og det var vist i juli, at der for alvor kom skred i tingene. Sund, varieret kost; ingen eller minimalt indtag af fedt og sukker; og så motion. Hvad sidstnævnte angår så er jeg ikke lige fitnesscentertypen, så det er primært blevet til lange gåture og lidt løberi i ny og næ. Jeg får rørt mig hver dag i hvert fald hvilket under alle omstændigheder er mere end hvad der skete førhen.

Jeg har ikke været fanatisk mht. at veje mig konstant eller måle div. kropsomkredse og faktisk ved jeg ikke helt hvad min vægt som udgangspunkt var, idet jeg ikke ejer en vægt. Derfor bliver det til vejninger af og til når jeg er hos forældrene for, jo, de har en vægt.
Men siden jeg begyndte at veje mig er der røget omkring 12 kg, og sikkert lidt mere, så det er jo lækkeri. Jeg er ikke den store fan af mål og delmål, men ser bare hvert kg der ryger som et mål, der er nået i sig selv.
Når det så er sagt vil jeg dog gerne under 100 kg. inden jul. Hvor mange kg der er ned til de 2 cifre holder jeg for mig selv i første omgang, men jeg skal nok holde folket (aka. de 2 læsere her) opdateret.

Så go-go til KingHans og go-go til mig selv.