Skodmusik

Er det mig eller er "I Don't Want To Be" med Gavin DeGraw pissedårlig? Og det gør det jo ikke bedre, at div. radiostationer (specielt Voice) spiller den praktisk talt non-stop. Allerede da den kom kunne jeg ikke se det store i den, og hadet er kun vokset for hver gang jeg hører den.

...og derfor er det jo kun endnu mere latterligt, at jeg synes "Incomplete" med Backstreet Boys er et godt nummer. Dog vil jeg lige påpege, at jeg ikke synes det er godt som i "holy fuck, en klassiker lige der." Men et godt, vellydende popnummer. Som man siger: Delicious to consume, but devoid of substance. Backstreet Boys = poppens Big Mac menu.

"Sluk for solen, Ole!"

Replikken er fra den herlige Kampen om den Røde Ko med vores helt Axel i rollen som landsretssagfører. Og onsdag blev solen så slukket for sidste gang - Axel Strøbye er død, 77 år gammel.

Der er mange store ting ved Axel: Hans charme, hans stemme, hans mesterlige levering og ikke mindst talentet i sig selv. Lissom det er tilfældet med Ove Sprogøe kan jeg kun tænke på Axel og få et smil på læben. Han stod for så mange gode timers underholdning og vil unægteligt gøre det endnu. Den danske filmskat er først og fremmest for mig forbundet med det gode danske ord "hygge." Det kan godt være det ikke er stor filmkunst i traditionel forstand, men underholdningsmæssigt er det i toppen for at sige det mildt.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg "opdagede" Axel, men så længe jeg kan huske har jeg synes han var og er genial. Hvad enten det er som sagfører Skjold Hansen i "Matador", forvirret børnepsykolog i Min Søsters Børn ("Bjørn! Du går med") eller som uvidende elev på erotikkens skolebænk i Takt og Tone i Himmelsengen (AAUUV! DET VAR MENISKEN") - der er ingen tvivl om det; Axel er en af de helt store og skal og vil blive husket sådan.

En af de sidste ting han lavede på TV var da han i 2003 var med i DRs "aHA." Charmen, leveringen og timingen havde han endnu og det var stort at se at der stadig var gang i den gamle dreng. Er der andet at sige end: "Jeg skal IKKE til Budapest"?

Der er intet ondt i de gode, gamle danske film. Som med kæledyr er der kun kærlighed og så er den sgu ikke længere. Og netop derfor gør det lidt ondt når folk som Ove Sprogøe og Axel Strøbye går bort. De står for alt det gode, det hyggelige og ikke mindst det sjove. Og det er trods alt ikke så ringe et eftermæle...

RIP Axel Strøbye

...og måske jeg sku få den autograf jeg fik af manden i glas og ramme efterhånden?