The life and times of an anti-social intellectual

Saturday, March 27, 2004

Så kom jeg også igennem disc 3 og må sande at det er nok Friends for i dag.

- The One With The Boobies: 8

- The One With the Candy Hearts: 11 (måske det bedste afsnit i sæson 1. Igen er det Chandler og Janice i centrum og igen er det med genialitet til følge)

- The One With the Stoned Guy: 8

- The One With Two Parts: 9

- The One With All The Poker: 10

Disc 3 har 2 af de bedste afsnit i sæson 1 og det er igen Chandler der står for de bedste grin. Både TOW the Candy Hearts og ikke mindst TOW All the Poker er rigtig godt skrevet. Eksempler på dette er:

Rachel: Guess what, guess what, guess what happened
Chandler: The 5th dentist caved and now they're all recommending Trident?

Rachel: So basically you guys get your ya-yas from taking other people's money?
Ross: Pretty much yeah
Chandler: And I get my ya-yas from IKEA. You have to put them together yourself but they cost a little less.

Chandler bærer sgu den serie (i sæson 1 anyways). Forresten er det en god ide at investere i R1 udgaverne af Friends sæsonerne idet alle episoder er director's cuts og alle har derfor extra scener. Derudover er der, så vidt jeg ved, ikke commentary på R2 udgaverne.

Friday, March 26, 2004

Disc 2...

- The One With the Blackout: 8

- The One Where Nana Dies Twice: 8

- The One Where Underdog Gets Away: 9

- The One With The Monkey: 8+ (geniale scener involverende Chandler og Janice)

- The One With Mrs. Bing: 8+ (faktisk kun 2. gang i mit unge liv jeg ser denne episode)

- The One With the Dozen Lasagnas: 8
Og således nåede vi til vejs ende på disc 1 af Friends season 1. Karakterer på 13-skalaen er som følger:

- The Pilot: 9+ (Commentary: 10)
Virkelig god commentary af de 3 folk bag Friends som her fortæller om grundideen med serien + castingen af de 6 hovedroller

- The One With the Sonogram at the End: 9

- The One With The Thumb: 8

- The One With the George Stephanopolous: 9 (nogle gyldne extra scener her)

- The One With the East German Laundry Detergent: 10 (Chandler ejer denne episode)

- The One With the Butt: 7

Så bortset fra TOW the butt er der masser af 'good stuff' allerede i de første 6 afsnit. Det er nemt at se hvordan Chandlers bidende sarkasme er nedtonet i de senere sæsoner (hvilket er synd). Han er satans skarp i første sæson!
Så kom Friends Season 1 i huset. Thumbs up endnu en gang til Axel Music for fabelagtig indpakning med et par meter bubble wrap der indhylder boxen. Jeg skal til Horsens i morgen i forbindelse med moars fødselsdag (som godt nok var i onsdags) så jeg må udnytte fredagen til at få høvlet nogle afsnit af.

Intet nyt i DWA-situationen. Skandalerne lurer under overfladen...oh my!

WrestleMania XX ser ud til at få en rigtig god buyrate på omkring de 900.000. Scott Keith mener vi dermed kan konkludere at Benoit og Eddie Guerrero har draw value. Jeg ved nu ikke om det er tilfældet. Vi har trods alt også Kurt Angle, Triple H, Shawn Michaels og andre der trak læsset. + det faktum at det var 20'eren og dermed en slags must-see show. Men rart nok med en fed buyrate til et genialt show.

Wednesday, March 24, 2004

Så kom første sending skiver i dette DVD-indkøbshelvede. Fra DVDoo kom:

Rowan Atkinson LIVE! - Et spast show som jeg har set et par gange og nu kunne eje for 40 kr. Så det måtte jeg jo
Mississippi Burning - Har aldrig set den men har kun hørt gode ting. Så den glæder jeg mig til at se
Rap i Replikken - Oprindelig titel på denne film med Tom Hanks og Sally Field er "Punchline". Jeg var vild med den for en del år siden da jeg så den på TV. Nu må vi se om den stadig holder på DVD

Hvis der iøvrigt var nogen der skulle tro at det er nemt at smide et wrestlingshow sammen så tro om igen. I DWA regi er det i hvert fald noget af udfordring...men vi får jo nok tingene smækket sammen inden d. 17. :-)

Tuesday, March 23, 2004

Jeg fik afsat "School of Rock" billetterne til CL som jeg oprindeligt skulle have set filmen med. Så i det mindste går de gratis billetter ikke tabt :-)

Friends Season 1 er sendt og det samme er Cause Stone Cold Said So. Jeg fik også lagt en ordre hos DVDoo igår på 3 billig-DVD'er. Og SÅ tror jeg også DVD-forbruget skal sættes i bero igen. Dog var det rart at få købt lidt ind igen....det må være et kvindegen.
Som forventet/frygtet blev RAWs talentlodtrækning ikke noget specielt og udover Triple H til SmackDown og Edge til RAW var der ikke meget at komme efter. Var det i øvrigt ikke meningen af Triple H og Edge skulle feude? Hm guess not. Men det kan vel kun betyde at Triple H nu skal have fat i Guerreros titel når det engang passer ham. Nepotisme rules igen.

Jeg har fribilletter til "School of Rock" med Jack Black i aften men har faktisk ikke tid til at gå i bio da jeg har en del læsning + noget der skal skrives til i morgen...nu må vi se hvad det ender med.

Monday, March 22, 2004

Er der nogen grænser for min venlighed? Da jeg i dag kommer hjem fra Uni og en tur i Fakta ser jeg min lettere fordrukne nabo stå udenfor huset med sin cykel. Han stiller cyklen og går hen mod mig da jeg stiger ud af bilen og spørger om jeg ikke lige kan smutte ham ned i Aldi og hjem. Det jeg jo i realiteten vil sige er "næppe" men alligevel hører jeg mig selv sige "jo da" og få minutter efter sidder vi så i Golfen og jeg får en beretning om at det jo er svært at hente øl på cykel. Højdepunktet i samtalen må være da han spørger mig hvilken dag det er i dag. Nå, men han får købt øl og hundemad (som jeg kun kan bede til rent faktisk er til hans hund) og vi kommer hjem igen. Han tilbyder selvfølgelig en øl for mit besvær imens jeg mere synes mit besvær kræver at hele kassen skal overgå til mig. Men man er vel overvenlig og lystløgner så jeg siger at jeg har en aftale og desværre ikke har tid til at afsætte 5 min til at bælle 33cl øl. Flot Michael.

Sunday, March 21, 2004

Decisions, decisions. Vi nærmer os afslutningen på det 3-årige Bachelorforløb på Uni og det er snart tid til at bestemme hvad der så skal ske de sidste 2 år. Jeg regner ikke med at ville undervise så jeg regner ikke med at tage et sidefag - det er ikke muligt at få job på fx. gymnasiet uden en 2-faglig cand.mag. Engelsk er først blevet rigtig sjovt det sidste års tid og derfor ville jeg hade bare at forlade det bedst som det blev sjovt og spændende. Så lige pt. regner jeg med at køre videre med engelsk efter sommerferien og dermed bestræbe mig på en 1-faglig cand.mag. Jeg er ved at undersøge hvor meget det betyder i andre erhverv om man har 1 eller 2 fag med sig.

En anden mulighed er Amerikanske Studier som er et nyt studie på Syddansk Universitet og idet min interesse er indenfor USA både mht. historie, kultur og litteratur ville dette jo være det perfekte studie...eller ville det? Amerikanske Studier er en såkaldt selvstændig kandidatuddannelse. Dvs. den heller ikke giver adgang til undervisningsfag og er "for sig selv". Tager jeg den og fuldfører bliver jeg Bachelor i engelsk og cand.mag i Amerikanske Studier. Problemet med Am. Studier er at uddannelsen er relativt ny og det er svært at få noget ud af underviserne om hvilke fag der vil blive udbudt. Fokus vil dog være på historie, samfund og kultur og ikke så meget på litteratur (som jeg nok er mest interesseret i).
Så der er altså fordele og ulemper ved det hele og jeg, og mange af mine medstuderende, er ret usikre på hvad vi skal vælge og hvorfor.

Jeg har i dag læst Roy Hoffmans "Almost Family" færdig. Klart en af de bedste bøger jeg har læst dette semester i mit fag om Class in the South. Undervisningen slutter snart og så står den på "forskning" indtil eksamen engang i juni. Jeg har 2 fag dette semester og skal til mundtlig eksamen i det ene og skriftlig i det andet. Jeg bestemmer selv i hvilket fag jeg vil det ene og det andet. Så det bliver skriftlig i Class in the South og mundtlig i Cultural Aspects of America's History and Society.
Ligesom sidste semester er der en områdedel og en emnedel hvor området er hele faget og emnet er vores personlige forskningsområde. I Class-faget bliver mit emne noget om det groteske i sydstaternes fremstilling af 'poor whites' i litteratur og film og i Cultural-faget bliver det en sammenligning af mediernes rolle i Vietnam krigen og Golf krigen (den første af dem i starten af 90'erne).
Jeg overvejer lidt at gå til lægen med mit ben. Det er igen fucked efter træning. Det er lidt underligt idet jeg får ondt i det til træning, har ondt 2-3 dage, det går over, jeg kommer til træning, laver en rulning eller tager et bump og det gør ondt igen. Nu er der ingen træning på lørdag så nu får det 2 ugers hvile....måske det hjælper.