The life and times of an anti-social intellectual

Tuesday, January 22, 2008

En dag i Århus

I går fik jeg min debut som censor. Det skete på Handelshøjskolen i Århus og var ganske interessant. Der var både skuffelse over et 4-tal og lykkerus ovenpå et 12-tal at spore i rækken af studerende. Vi kom dog ikke under 4 og generelt lå niveauet på omkring 7, så det var udmærket. Og ja, den nye skala er stadig noget crap.

Jeg var også til møde og rundvisning på Aarhus Uni hvor jeg begynder pr. 1. februar som undervisningsassistent og ekstern lektor. Jeg har aldrig set AU før, så det var ganske spast. Udseendemæssigt er det federe end SDU i Odense. Jeg kan godt li' at afdelingerne for de forskellige fag er delt op i bygninger. Det gir en dejlig campus 'feel'. I Odense er alt samlet under et tag. Ikke at det gør uni i Odense dårligt, men you know...

Forholdene er også umiddelbart bedre end på Handelshøjskolen. Fx. låner man ikke bare lærereksemplarer af de bøger, der skal bruges. Næ, dem får man til evigt eje. Og så får jeg eget kontor. Den dag jeg underviser på AU har jeg nogen mellemtimer, så det er jo fedt nok at ha' et sted at forberede sig lidt osv. Alt i alt et fedt førstehåndsindtryk!

Afslutningsvis blev der drukket en kop kaf' og ædt assorteret morgenwienerbrød hos og med Whipsy. Han serverede Café Noir, som de tro kaffekendere vil vide er THE ONE AND ONLY~! Thumbs up.