Jeg er blevet færdig med Josephine Humphreys' "The Fireman's Fair" (igen) og skal nu igang med "Dreams of Sleep" for anden gang. Derefter er jeg så småt ved at være klar til i hvert fald 2 af mine eksamener. Men der er jo tid endnu og det er jo jul - der skal vel også slappes lidt af. Jeg tager til Horsens søndag eller mandag og bliver der til omkring d. 29/12 (eller måske ind i det nye år, who knows).

WWE RAW i denne uge var igen underholdende men ikke så fedt som sidste og forrige uge. Hele showet handlede om Mick Foley som skulle vende tilbage til ringen for at wrestle Randy Orton. Da det så endelig blev tid skred Foley uden at sige et ord. Lidt underligt måske men det virkede faktisk OK. Randy Orton trashede ham fuldstændig på vej ud og spyttede ham i ansigtet. Hvis de virkelig vil bygge op til Foley vs. Orton (til Mania?) så gør de det foreløbig korrekt. Næste uge er Best of RAW 2003...hvordan de vil fylde 2 timer med det aner jeg ikke.

Og til sidst ('on a personal note') så vil jeg gerne sende mine varmeste tanker til SCSA og hans familie i denne svære tid.

Oven på det skuffende Armageddon blev det tid til lidt gys fra Asien nemlig filmen "Kaïro" eller "Pulse" som den hedder på engelsk.
Japanske gysere har en evne til at gøre hverdagsting totalt skræmmende. I "Ringu" var det et TV der skabte frygt, i "Dark Water" var det vand og i "Kaïro" er det Internettet. "Kaïro" er dog lidt mere kompliceret end de 2 andre film. Den er dog ikke så underlig og kompliceret at man ikke fatter en skid. Det er kun godt da det giver stof til eftertanke.
Helt basalt er "Kaïro" en spøgelseshistorie. Folk på Internettet bliver pludselig konfronteret med en mærkelig hjemmeside med mærkelige billeder og andre ting. Flere og flere folk i byen forsvinder eller begår selvmord og mystikken breder sig. Jeg vil ikke rigtig sige mere om handlingen da det kan virke for ødelæggende :-)
Filmen bruger ikke klassiske (amerikanske) chok-gys. Som i "Dark Water" og "Ringu" er der blot en uhyggelig stemning hele tiden som skaber en del uro i kroppen (på mig i hvert fald). Til tider bliver der også helt stille i filmen...og jeg mener fuldstændig stille. Det er ret simpelt men virker supergodt.
Filmen er rigtig spændende og føles med sine 2 timer ikke lang overhovedet. Som sagt får man ikke de store chok i filmen men de mere simple virkemidler virker bedre og mere skræmmende.
"Kaïro" er nok den bedste gyser fra Asien jeg har set og den kan kun anbefales. 10-tal til den.

Så vidt jeg ved er der et amerikanske remake af "Kaïro" på vej ligesom med "Dark Water" og "The Eye" (som ikke er japansk men stadig fra Asien). Jeg tvivler på de kan få samme stemning frem men lad os nu se.

WWE Armageddon var småkedeligt stort set hele vejen igennem og alt i alt spild af tid. Review er oppe her.

Så er jeg tilbage i Odense igen efter en vellykket 70-års fødselsdag i går for farmor. Festen lignede sådan set min farfars 70-års fest sidste år - samme forsamlingshus, samme musiker osv. Og netop musikeren blev igen en vigtig person til festen. Han havde, ligesom sidste gang, forhørt sig hos min farfar og farmor om div. personer til festen så han undervejs kunne kommentere disse og lave lidt spas. F.eks. kunne man høre ting som, "for Michaels skyld tager vi den lige på engelsk også". Ja, latteren ville ingen ende tage. Måske fordi den aldrig kom igang.
Min søster havde kæresten Danni med og han brød sig specielt ikke om at blive nævnt af den flinke musiker. Det bestemte jeg mig for at udnytte ved diskret at fortælle musikeren at Dannis fødselsdag er på mandag. Det resulterede i at vi 20 min. senere alle stod op (undtagen Danni) og sang fødselsdagssang for den pinligt berørte ungersvend. Musikeren mente også at pga. fødselsdagen skulle Danni danse med alle damerne til festen som så blev en slags 'running gag' resten af aftenen. Jeg klappede af fryd.

Til venstre for mig sad en kvinde fra Hedensted ved navn Jette som jeg ikke talte meget med. Til gengæld talte jeg en del med kvinden ved min højre side nemlig Bertha på vel omkring de 70 eller 80. Hun aede mig på kinden da festen sluttede og takkede for godt selskab. Jeg har flair for det med ældre damer...og så siger jeg ikke mere.

Efter middagen skulle der selvfølgelig danses og Danni kom da også ud og danse med et par stykker (MWUHAHAHAHA). Dog kom jeg også selv på dansegulvet et par gange trods det at jeg så nødigt ville. Til festen sidste år dansede jeg bl.a. en del med min fars kusine Gitte fra Sjælland. En utrolig smuk kvinde omkring de 35 (vil jeg tro). Sidste gang var hun usædvanlig stiv og i år var noget nært det samme. Jeg havde godt spottet hende ud af øjenkrogen og forsøgte derfor at se den anden vej og udvise minimal interesse. Det er en taktik der åbenbart resulterer i dans i visse forsamlingshuse i Jylland for 1 minut senere var vi igang med det som skulle vise sig at være en 15 minutter lang Bamse medley. Ved "I en lille båd der gynger" gav jeg dog fanden i det og gik amok. Nu var jeg jo kommet igang :-)
Jeg fik danset de obligatoriske danse med farmor, mor og min søster og så blev det ved det.

En af de mange latterlige bemærkninger i løbet af aftenen var: "Jeg har 4 sæt tøj derhjemme og de 3 af dem er syltetøj". Jeg tog mig selv i at grine af det men kun pga. den altoverskyggende ringhed.
Men overall en udmærket fest med god mad og masser af det - så jeg kan ikke klage.