Hey Crabman
Om sin måde at arbejde på har Søren Kierkegaard vist engang sagt: "Ikke en eneste dag uden en linje." Jeg ved mange andre forfattere også arbejder ud fra det mantra og det er også en god regel når man skriver speciale. Om det er en linje, et afsnit, en side eller et helt kapitel er sådan set lige meget - bare der bliver skrevet noget hver eneste dag. Det har jeg ikke været så god til i første halvdel af forløbet. Dermed ikke sagt at jeg ikke har lavet noget; der har trods alt været en stor portion læsning også. Alle arbejder forskelligt med den slags ting og den ene metode kan være lige så god som den anden, hvis bare resultatet i sidste ende bliver godt.
Jeg har altid arbejdet sådan med opgaver, at jeg læser og læser og tar en røvfuld noter og så skriver jeg, altså relativt sent i forløbet (dog ikke aftnen før afleveringsfrist eller noget i den stil). Men selv ifm. læsningen er det vigtigt at få noget konkret ned på papir konstant. Det burde jeg nok have gjort, men det er jo lidt for sent og om ikke andet, lærte jeg da noget af det.
Den sidste måneds tid er Kierkegaards sætning dog rigtig blevet fulgt og arbejdet skrider for alvor frem. Det er jo også kun naturligt at man efter al sin research "kun" har skrivningen tilbage.
Jeg har snart 70 sider og specialet skal være på 80-100 så når der bliver smidt en introduktion og en konklusion på, er vi vist snart i mål. Planen er at have "kroppen" færdig ved udgangen af oktober, så jeg har det meste af november til introduktion, konklusion, korrekturlæsning og den slags.
Når der ikke skrives speciale ses der for tiden "My Name is Earl." En tak til CL, som åbnede mine øjne for denne skønne serie (som han også gjorde det med "Prison Break"). Jaime Pressly er omtrent det lækreste menneske i live i dag og serien er generelt bare white trash fun. Tjek den da ud.
Og så lige et offentligt tillykke til Astrid og Thomas, der i weekenden fik en lille dreng!
Jeg har altid arbejdet sådan med opgaver, at jeg læser og læser og tar en røvfuld noter og så skriver jeg, altså relativt sent i forløbet (dog ikke aftnen før afleveringsfrist eller noget i den stil). Men selv ifm. læsningen er det vigtigt at få noget konkret ned på papir konstant. Det burde jeg nok have gjort, men det er jo lidt for sent og om ikke andet, lærte jeg da noget af det.
Den sidste måneds tid er Kierkegaards sætning dog rigtig blevet fulgt og arbejdet skrider for alvor frem. Det er jo også kun naturligt at man efter al sin research "kun" har skrivningen tilbage.
Jeg har snart 70 sider og specialet skal være på 80-100 så når der bliver smidt en introduktion og en konklusion på, er vi vist snart i mål. Planen er at have "kroppen" færdig ved udgangen af oktober, så jeg har det meste af november til introduktion, konklusion, korrekturlæsning og den slags.
Når der ikke skrives speciale ses der for tiden "My Name is Earl." En tak til CL, som åbnede mine øjne for denne skønne serie (som han også gjorde det med "Prison Break"). Jaime Pressly er omtrent det lækreste menneske i live i dag og serien er generelt bare white trash fun. Tjek den da ud.
Og så lige et offentligt tillykke til Astrid og Thomas, der i weekenden fik en lille dreng!
