The life and times of an anti-social intellectual

Saturday, December 01, 2007

Kommenteringen

Så blev næsten live showet i går på DR2 overstået. Og vel overstået. At kommentere med Henrik Liniger var rigtig sjovt. Han var en rigtig cool fyr, der havde sat sig ind i tingene og gjorde det rigtig godt. Jeg synes selv jeg klarede den ganske godt også og tilbagemeldingerne fra div. folk har da også udelukkende være positiv. Specielt DR folkene bag serien var meget begejstrede og imponerede, så det er jo fedt fedt.

Og så er det iøvrigt jul. Snart

Thursday, November 29, 2007

Tøndersagen

Tøndersagen. Man behøver ikke rigtig sige andet. Folk ved godt hvad der er tale om. Desværre.
Jeg har læst de to bøger, der er ude om sagen: Claus Jessens Tøndersagen, og Mads Brüggers og Nikolaj Thomassons Grænselandet: Tøndersagen efterforsket.

Og hvorfor så læse om denne grusomme sag? Det er et godt spørgsmål. Som der ganske rigtigt står i forordet eller indledningen til Grænselandet: "Det er suspekt at skrive en bog om Tøndersagen. Det er suspekt at læse en bog om Tøndersagen. Alt ved denne sag er suspekt" (frit citeret ud fra hukommelse).

Når alt kommer til alt er det jo nok fordi sagen interesserer mig. Da den stod på fulgte jeg den ikke mere end de fleste andre mennesker - jeg læste lidt hist og her og så et nyhedsindslag i ny og næ. Og på lige linje med størstedelen af Danmark var jeg forfærdet og rystet. (Jeg kunne godt skrive "hele Danmark" men når man har læst de bøger står det klart, at der er mennesker derude, som ikke kan se noget galt i det, der er sket).

Jeg kan godt li' Mads Brügger. Og det var en del af grunden til, at hans bog blev hevet hjem fra biblioteket. Jeg anede ingenting om Claus Jessens bog, men han viste sig at være en stor del af Grænselandet og det er ikke for det godes skyld. Jessen, der er journalist for Ekstra Bladet, står for skud og Brügger og Thomasson kan ikke lide ham. De kan bl.a. ikke lide hans måde at skrive om sagen på i Ekstra Bladet. De mener bl.a., han gør det til porno med sine malende beskrivelser. Det skal siges her, at Jessen ikke beskriver de seksuelle overgreb i sin bog i detaljer. Der er mange andre ting, som jeg ikke vil komme ind på, men de 2 herrer og Jessen er ikke venner. Faktisk har Jessen lige i dag skrevet på sin blog(http://www.ebblog.dk/306/) at han har sat en advokat på sagen om Grænselandet og det, der står skrevet om ham.

Og hvem har så skrevet den bedste bog? Og kan man overhovedet tillade sig at sige, at en bog om seksuel udnyttelse og misbrug af børn kan være god? Hvem har ret af de forskellige forfattere? Det er svært at sige. Generelt er der mange af de samme ting med i bøgerne og de beskriver begge de to misbrugte pigers forældres historie, fra fødsel til fængslet. Faren og moren i sagen er to stakler - dermed ikke sagt, de har min sympati - med psykiske problemer fra en tidlig alder og da de finder hinanden er det givet på forhånd, at det forhold aldrig kan blive sundt og velfungerende.
Grænselandet indeholder morens erinderinger og specielt delene, der omhandler ægteskabet med pigernes far er nærmest grotesk læsning. Af og til kom jeg til at grine over det fuldstændige absurde i mandens adfærd og sprogbrug; kun for at komme i tanke om, at jeg sidder og læser om Danmarks største sag om seksuelt misbrug af børn. Om man kan stole på det moren skriver er svært at vurdere hendes sindstilstand taget i betragtning. Samtidig er det samme tilfældet for de ting faren skriver i breve fra fængslet.

Begge bøger beskriver også det tydelige svigt fra de sociale myndigheder og kommunerne i de respektive byer familien bor i undervejs. Hvem har så skylden? Er det det offentlige, der vidste der var noget galt, men glemte alt om sagen hvorefter den bare kom over i bunken med alle de andre sager, der tårnede sig op? Moren, der deltog i misbruget og lod det ske, kun for til sidst at flytte og give faren forældremyndigheden? Eller faren, der....

Hvis man skal se på hvilken af de to bøger, der rørte mig mest var det Grænselandet. Om man kan sige, jeg var blevet hærdet før jeg læste Jessens bog ved jeg ikke, men den gjorde det største indtryk. En aften efter jeg havde læst i den kunne jeg ikke falde i søvn. Jeg lå med en stor følelse af afmagt, fortvivlelse, vrede og undren. Hvordan kan nogen mennesker være sådan? Det var nærmest for meget at kapere.

I mine litteratur- og filmstudier på universitetet og generelt har det altid kredset sig om de mørkere sider af mennesker, landskaber, osv. Det onde, det groteske. Det fascinerer mig, som det fascinerer mange andre mennesker. Det er et indblik ind i en verden hvor man ikke rigtig tør gå ind, men man kigger alligevel fordi det alligevel er lidt spændende og dragende...så længe man ikke behøver tage det der skridt ind i mørket, således at det opsluger en. (Og for at ingen skal misforstå det, så synes jeg absolut ikke de ting, der er foregået i Tøndersagen er dragende eller spændende på den måde, som det er i bøger og på film). Et af de bedste eksempler fra filmens verden er scenen fra David Lynchs geniale Blue Velvet hvor den unge hovedperson spillet af Kyle MacLachlan er fanget i skabet hos kvinden spillet af Isabella Rossellini. Derfra ser han ud gennem sprækken i skabet det syge forhold mellem Rossellini og Frank (spillet af Dennis Hopper) folde sig ud. Han kan ikke forstå det og det vækker afsky. Men han kigger alligevel og lader sig igennem filmen falde længere og længere ned i den underverden han så og senere bliver en del af. Når det kommer til sager om mord, seksuelt misbrug, voldsomme grader af ondskab tror jeg de fleste kigger med igennem sprækken. Det er så rart med noget distance, men det er nu alligevel meget spændende.
Forskellen på de ting fra studierne er, at det er fiktion. Det her er virkelighed. Det ER suspekt at læse en bog om T'øndersagen. Eller to for den sags skyld. Men det er endnu mere suspekt hvis de to bøger ikke hjælper noget og det sker igen.

Og med de opmuntrende ord...vi ses i morgen på DR2!

Tuesday, November 27, 2007

Springskaller afsnit 5

Fredagens afsnit var ret dårligt synes jeg. Der var alt for meget Daniel, og det er altså ikke ham folk skal betale for at se på fredag i Fredericia; det er wrestlerne. DR var til Titel vs. Maske hvor Tank og Chaos havde en face off i ringen som opbygning til deres kamp, men det blev ikke vist. Hvorfor...? Der er 3 store kampe på programmet til TV delen, som man sagtens kunne have hypet fordi, igen, det er wrestlingen i ringen folk betaler for at se, men det skete ikke. Hvis hele serien har skulle skabe interesse frem mod og til showet d. 30. november i Fredericia var det sidste afsnit en fiasko.

Hele sekvensen med Tank og Chaos der øver til deres kamp var latterlig. Ja, det er aftalt spil og alle ved det, men behøver vi skrive det med neon?

Forhåbentlig slutter serien med et brag på fredag når DW er næsten live på DR2. Billetter kan købes på BilletNet og i døren på dagen. Mere info på www.prowrestling.dk. Som sagt før skal jeg kommentere sammen med DR Sportens Henrik Liniger, og det glæder jeg mig enormt til. Kom glad!

Sunday, November 25, 2007

DETHTOUR~! report

Her følger en beretning om dengang 4 wrestling marks kom til Tyskland... Sikkert kun relevant læsning for få :P

Lørdag d. 24. november kl. lidt i 6 begav jeg mig i selskab med CL, Neil og Sonne (de involveredes rigtige navne er redaktionen bekendt) mod Tyskland, nærmere betegnet Oberhausen, for at se noget wrasslin. De to federations Westside Xtreme Wrestling (wXw) og German Stampede Wrestling (GSW) havde show i samme by på samme dag, og det var en fantastisk mulighed for at se 2 shows samme dag - og forhåbentlig få en herlig tur ud af det generelt.

GSW billetterne fik vi hurtigt med posten efter bestilling. wXw billetterne blev ikke sendt, men vi skulle derimod vise vores kvittering for bestilling når vi kom ind i arenaen. En dommer fra wXw og GSW havde lovet at booke overnatning til os, og ville vende tilbage med bookingnummer og praktisk info. Han vendte ikke tilbage til CL, som var vores kontaktperson. Så da vi rullede ud af Odense var vi sådan set kun sikre på, at vi skulle se GSW showet idet vi fysisk havde billetterne på os...derudover var wXw, og overnatning ikke mindst, lidt op in the air.

Turen derned tog omkring 7 timer. wXw's 7 års jubilæumsshow skulle begynde kl 14. og GSW kl. 20. Vi var der en times tid før, men kunne i første omgang ikke præcist finde arenaen. Vi kørte lidt stille rundt og ser så en bil med nummerplade fra Schweiz og en skaldet mand bag rattet. Som de marks vi er blev vi hurtige enige om, at det måtte være wrestleren Are$, som er fra Schweiz OG skaldet. Kunne det være andre med så gode beviser på hånden? Ydermere var der en kvinde i bilen med ham og idet han så vidt vides er kæreste/gift med Allison Danger kunne det jo kun være hende. Det var det så ikke. Og det var heller ikke Are$. Vi fandt kort tid efter arenaen - eller den natklub, som det vist var, der skulle huse wXw showet. Ret hurtigt derefter så vi wrestleren Murat Bosporus i nærheden. Han var ikke på line-uppen så vi var sikre på, at han måtte være den hemmelige mand, der skulle møde Are$ om dennes wXw titel! Vi tog fejl - igen. Men mere om det senere. Imens vi ventede ankom Gran Akuma og Chris Hero og vi markede selvfølgelig.

Efter laaang tids venten udenfor kom vi ind og fik gudskelov vores billetter. Samtidig fik vi en lille grøn seddel stukket i hånden. Det skulle senere vise sig at være fatalt for ikke bare os, men hele turen som helhed...

wXw kører shows med en meget intim atmosfære. Fansne står bogstavlig talt ved ringside og hele vejen rundt, så de kan hamre i kanvassen hvis det skulle blive nødvendigt. Da det først gik løs gav det en utrolig fed og intens/intim stemning. Der var kun ståpladser. Det var sådan set fint nok - hvis det ikke lige var fordi showet varede omkring 4 timer inkl. pause. Nå, men on with the show som blandt andet havde en strong style tournament på programmet

Strong Style Tournament First Round Match
Bad Bones vs. Gran Akuma - Lækker lille opener. Bad Bones var sygt over og er en hårdtslående fætter. Finishen var hele billetprisen værd idet Bones gav Akuma en lariat lige i smasken og flækkede hans øjenbryn. Som ring announceren sagde efter kampen "ja, der er jo en grund til, det hedder en strong style tournament." Imens tørrede den fedladne dommer blod op med 2 kleenex. INDY!! Bones gik videre

Singles MatchLazio Fe (w/Adam Polak) vs. Coone - Total filler kamp

Strong Style Tournament First Round Match
Adam Polak vs. Tommy End - Street Fight regler her og den var sådan set udmærket. Polak, som vil indføre, at alle går i lilla, gik videre

Strong Style Tournament First Round Match
Drake Younger vs. Marc Slater - Drake var en af de store grunde til, at vi havde taget turen derned. Vi kunne så ikke lige genkende hans musik, så vi opfattede ikke først, at han kom ud. Men SÅ gik vi også amok. Og flashede det hjemmebryggede skilt med teksten NAPTOWN DRAGONS. For de uinviede er Naptown Dragons indy wrestlerne xOMGx, Drake, Diehard Dustin Lee og Scotty Vortekz. Drake så vores skilt, pegede og smilede. Vi markede. Kampen var definitionen på strong style for hold kæft hvor slog de hinanden hårdt. Tidligt i kampen gav Drake Slater 3 skaller hardway i det hjørne hvor vi stod og efter de 3 høje KLONK blødte Drake. Vi markede. Fed kamp og Drake gik selvfølgelig videre. Vi snakkede om, at det var surrealistisk at se strong style live kl. 3 om eftermiddagen

Strong Style Tournament First Round Match
Big Van Walter vs. Roderick Strong - Walter er meget stor og meget tysk. Men vi kom til at holde af ham. Ham og Strong havde en god kamp. Strong chopper hårdt. Walter gik videre. BULLSHIT!

wXw Tag Team Title Match
Chris Hero & Marc Roudin vs. AbLas (Absolute Andy & Steve Douglas) (w/Don Jakobi) - Absolute Andy er en helt blandt de deltagende på denne tur. Jeg havde medbragt det skilt, som jeg også havde med til sidste års X-Limits show med påskriften WE CAME FROM DENMARK TO SEE ABSOLUTE ANDY. Dengang nåede det stor status idet det er featured på X-Limits DVD'en. Det nåede legendariske højder her da Andy læste skiltet, tog det med i ringen og viste det til alle, inkl. kameraet. Det var stort. Folk var glade for at se Hero. Jeg har haft mine issues med Hero (ikke personligt) men er kommet frem til, at jeg elsker at hade ham, og hader, at jeg elsker ham. Andy har lagt sig lidt ud og det er blevet en running gag på shows i Tyskland. Hero spurgte publikum før kampen om der var hold i rygterne om, at Andy er Super Dragon. Stort! Lang kamp hvor Hero og Roudin vandt tag bælterne. Bagefter var der fællessang til Bonnie Tyler's "Holding out for a hero"

Singles Match
Emil Sitoci vs. Joel Redman - Kampen var sikkert solid, men den lå på det forkerte tidspunkt. Folk var småtrætte ovenpå tag kampen og det var ved at være irriterende at stå op

wXw World Heavyweight Title Match
Alex Pain vs. Are$ - Tidligere på showet kom Are$ ud og krævede at få at vide hvem han skulle møde. Det endte i et pinligt segment hvor julemanden kom ud og...ja, lad os holde der. Bottomline: det var wrestlecrap-værdigt. Vi glædede os meget til at marke for den sikkert store stjerne, som var den hemmelige modstander. Og vi markede da også da....Alex Pain kom ud. Who? Ja, det tænkte vi også. Men det lokale publikum gik amok for ham og vi hoppede med på vognen som kampen skred frem. Fed kamp med nogle store bumps og endnu et titelskift. Alex blev ny champ. Alex havde iøvrigt sit ene knæ og ben godt og grundigt bundet ind og tapet op. Med brun gaffatape. Velkommen til indyscenen

Strong Style Tournament Final Four Way Elimination Match
Bad Bones vs. Adam Polak vs. Big Van Walter vs. Drake Younger - Bad Bones endte med at vinde hele lortet efter det kun var ham og Drake tilbage. Rigtig god kamp. En af aftenens bedste. Men Drake skulle have vundet dammit!!

Showet var slut og trods det, at vi var trætte af at stå op havde det været rigtig fedt. Sonne havde en løs aftale med Drake om, at vi skulle snakke med ham i pausen eller efter showet. Efter showet kom han så ud og kom hen og sagde dav. Vi fik taget billeder med ham og han var total giddy og glad. Det skulle dog vise sig at være vand imod hans humør da vi mødte ham senere på dagen.

Imens dette skete var de fleste på vej ud og det tog en helvedes tid hvilket undrede os. Så lang tid kan det vel ikke tage at få 250 mennesker ud af en lille bule!? På vejen ud så vi Chris Hero stå og sælge merchandise og vi øjnede muligheden for at sige dav og få taget et billede med ham. For at komme i snak med ham namedroppede vi KingHans og så gik snakken. For en del år siden sendte CL Hero et bånd med noget dansk wrestling oppe fra Asbjørn Riis, deriblandt en kamp mellem KingHans og to af de deltagende på turen: Neil og Sonne. Hero udtalte senere at den kamp var "wrestling for all the wrong reasons." Der går et rygte om, at han viser den til folk når han vil vise hvordan man IKKE skal gøre. Hero genkendte Sonne fra myspace og andre private stunder jeg ikke vil komme ind på, og da CL sagde at han sendte båndet i sin tid, kunne Hero både huske hans navn og ellers så komplicerede efternavn. Det markede vi også for. Før vi gik luftede Hero tanken om en kamp mellem ham og KingHans, eller skabelsen af et tag team mellem dem: The New Kings of Wrestling

Efter laaaang tids venten i kø fandt vi ud af hvorfor det tog så lang tid. Det grønne kort vi fik i hånden ved indgangen var et kort til drikkelse hvor man kunne få lavet hak i hver gang man købte noget, og så kunne man betale ved udgangen. Uanset om man havde drukket noget eller ej skulle man dog betale 6 Euro. Den tager vi lige igen: uanset om man havde drukket noget skulle man betale for at komme ud af bygningen. 6 euro. For ingenting. Og det kort SKULLE man modtage ved indgangen. Det var ikke et tilbud. Vi protesterede, men uden held. Vi måtte betale 6 euro for at komme ud. Harmen og vreden var stor. Kombiner det med at have stået op i 4 timer og der var en olm stemning blandt os danskere. Vi var ikke i humør til mere wrestling eller Tyskland generelt.

Der var dog lidt succes idet vi i pausen i showet havde fået fat på dommeren, der havde booket hotel for os. Vi fik bookinginfo osv. og kørte mod hotellet før næste show for at tjekke om det var i orden. Det var det og det var ovenikøbet ganske gode forhold. Da det blev booket i sin tid fik vi at vide, at vi ville komme til at bo på samme hotel som nogen af wrestlerne. Vi blev som børn juleaften da vi hørte det. Efter ankomst var vi spændte på præcist hvem der skulle blive vores naboer...

Nå, men med lidt mad i maven og sikring på, at vi havde et sted at sove kom stemningen lidt i vejret igen. Pladserne i GSW var siddepladser, så alene dét gjorde, at vi glædede os lidt igen. Vi ankom og Hero stod også der med sin merchandisebod. Vi sagde bare "KingHans" til ham og samtalen kørte naturligt derefter. CL fik Hero's autograf på en dansk 100 krone seddel, som Hero synes var rigtig pæn. Jeg fik hans autograf på bagsiden af mit Absolute Andy skilt. Da han så selve skiltet satte han dog et kryds over "Andy". FRÆKHEDEN I DEN HANDLING! Fuck jeg hader Hero. (Fastforward til 1½ time senere hvor jeg stod og sang med på hans entrance og tilbedte manden som en gud). Vi fandt vores pladser og var klar til mere wrestling...

GSW Tag Team Title Tables Elimination Match
The Austrian Eagles (Big Van Walter & Chris Colen) vs. The Decent Society (Ahmed Chaer & Crazy Sexy Mike) (w/Wesna) - Vi markede da vi så Wesna for hun er sgu en behagelig kvinde. Colens normale tag partner var skadet, så store Walter var erstatningen til glæde for publikum. Kampen var ikke noget særligt. Wesna tog et grumt bump igennem et bord hvor hun landede på den del af bordet med det ene ben under. Walter og Colen retainede

Singles Match
X-Dream vs. Gran Akuma - Akuma var noget medtaget efter mødet med Bad Bones' hånd og arm i bøtten. Ret skuffende kamp, men alting taget i betragtning bar vi over med ham. X-Dream var vi ligeglade med. Efter den kamp kom der endnu et wrestlecrap øjeblik hvor X-Dream ringede til GSWs booker for at kræve en titelkamp. Han fik først fat i ringannounceren ved ringside. HAHAH hvor sjovt! Tyskere...

På et tidspunkt i en af de første kampe ser vi Drake Younger stå på balkonen. Vi flasher Naptown Dragons skiltet, som han hurtig ser og der blev kastet håndtegn frem og tilbage. Hvem sagde marks?

Singles Match
Michael Kovac vs. Frankie Kazarian - God kamp, men ikke noget specielt

GSW Breakthrough Title Boiler Room Brawl Ladder Match
Steve Douglas vs. Thumbtack Jack - Douglas og Jack (kaldet TJ) var co-holders af Breakthrough titlen og det skulle nu afgøres hvem den sande mester var. Boiler Room delen blev vist på storskærm og var sikker pretaped. Udmærket stuff som sluttede med at TJ blev kastet ind i en stak lighttubes og Douglas skred til ringen og kravlede op for at ta bæltet, der hang over ringen. En meget blodig TJ kom kravlende ud til ringen og forhindrede at Douglas fik titlen. Derefter var det rent stuntshow men TJ, der bumpede til højre og venstre og blødte som et svin. Et genialt spot kom da der stod et bord på højkant på apron lænet op ad tovene. TJ blev smidt ind i bordet som væltede ned på guard railet hvorefter TJ røg igennem. Det var smukt. Selv Steve Corino på balkonen i arenaen var chokeret over det spot. Efter en masse syge spots involverende div. stiger vandt Douglas. Wrestlingmæssigt var det crap men som et SPECTACLE og en hardcore kamp var det smukt. Fedt fedt og sygt

Så var der pause. Vi fik taget billeder sammen med Steve Corino, der solgte merchandise. Vi så igen Drake Younger, denne gang ifærd med at købe en øl. Vi kaldte ham hen til os og fik en snak om bl.a. Thumbtack Jack som Drake skal møde på et mindre wXW show (kaldet et Dojo show) i dag i en no-rope barbed wire kamp. Vi sagde, at vi havde set hans Saw death match (med effekter og gimmicks fra Saw filmene, inkl. bumps ned i og på kanyler) mod TJ fra wXw. Nå, hva vi syns om den? Ja, den var jo så ret syg. Ja, Drake mente også at det var i overkanten og sådan noget ville de ikke gøre igen. Men en no-rope barbed wire kamp et døgn efter er helt i orden og normalt. På dette tidspunkt havde Drake vist røget en pibe et eller andet for alt var utroligt morsomt og han grinte en del. Ak ja. Nå, men generelt må man sige at Drake var utrolig venlig og det var smukt at møde ham og se ham live

Four Way Dance
Murat Bosporus (w/Eko Fresh) vs. Are$ vs. Chris Hero vs. Joe E. Legend - Folk elskede Hero og der var igen fællessang til Bonnie Tyler. Murat var en hadet mand, ikke mindst pga. Eko Fresh, der er en upopulær rapper. Vistnok deres Kevin Federline eller noget. Murat vandt en god kamp og alle hadede ham

Singles Match
Bad Bones vs. Roderick Strong - Strong jobbede sgu 2 gange på samme dag. Lort! Og ikke en eneste backbreaker fra manden den dag. Nå, men rigtig god kamp her

GSW World Heavyweight Title Street Fight
Steve Corino vs. Absolute Andy - Så var det main event tid. Der var lavet et CORINO PLEASE BLEED ON US skilt til lejligheden. Han kom ud til en stor ovation og så skiltet og "svarede" med et blik, som var en blanding af "haha sjovt" og "I er syge i hovedet." Absolute Andy var champion og rules som bekendt. De havde en lang kamp, som nok var en af bedste kampe jeg har set live. Stemningen, dramaet og historien i den var sublim. Vi fik også GREEN MIST fra Corino + blod. Men han blødte ikke på os :( Efter en masse chairshots i kampen blev der chantet ONE MORE TIME og jeg gav udtryk for min harme over den sadistiske tone fra de andre fans. CL påpegede, at jeg selv stod med et skilt, der opfordrede Corino til at bløde på mig. Ja ok. De sidste par minutter her var blændende og poppet da Andy tappede i en Cobra Stretch var måske det højeste jeg har oplevet live. Ingen af os danskere havde regnet med title change, fordi Corino retirer i slutningen af december (og ja, jeg ved godt at det er en wrestling retirement, men lad os nu se). Genial afslutning på showet med et overraskene title change og en fantastisk præstation af både Andy og Corino

På vej ud fik vi lige sagt "KingHans" til Chris Hero, som blev meget glad. Vi lovede at hilse Kongen fra hans største amerikanske fan. Turen gik mod hotellet og vi røg i seng. Kort tid derefter kunne vi høre folk aka. WRESTLERE ankomme til hotellet og vi lå spændte og lyttede til hvem det kunne være. Der var primært tyske stemmer, men også Drake Younger var blandt. Vi orkede dog ikke at gå tilfældigt ud til ham. Der skuffede vi lidt. Rigtige marks var sgu vadet derud i underbukser og havde sagt "nææe, er I her også?"

Det bliver morgen og mark out'en starter tidligt idet Drake Youngers tøj ligger til tørre på det fælles badeværelse!!!! Vi skal til at gå og mig og CL går ud først. På vej ud ser vi en skaldet mand komme mod os og jeg siger med henvisningen til gårsdagens Are$ spekulationer, at det jo nok er Are$, for det er jo trods alt en mand og han er skaldet. Da manden siger "Morgen" til os og vi ser efter, ja så er det sgu Are$. Som de marks vi er gik vi tilbage til vores værelse for lige at få mulighed for at snakke med ham. Det lykkedes også og han var ikke overraskende meget venlig og imponeret over at vi havde kørt 7 timer for at se showsne i går. Jeg var tæt på at spørge indgående om Allison Danger men lod være. Da vi kom ud og pakkede bilen kom Are$ og Bad Bones gående ud fra hotellet og vi markede en sidste gang. Bilen rullede ud på den tyske motorvej og mod Danmark.

En genial wrestlingweekend var overstået. Et utal af kampe på ufattelig kort tid var en kort overgang tæt på at ødelægge vores wrestlingentusiasme helt, meeeen i sidste ende var det sgu fedt all the way, selv med den katastrofale og utilgivelige 6 euro udgift FOR AT KOMME UD AF EN BYGNING VI HAR BETALT FOR AT KOMME IND I!! US indy wrestling lever i bedste velgående i forbund som GSW og wXw. Når vi nu ikke kan komme til USA lige om hjørnet, er dette et fantastisk alternativ i hvert fald. Som de chanter dernede DUB X DUB og GS'DUB!!