The life and times of an anti-social intellectual

Thursday, January 04, 2007

Det danske gymnasium er i fare

Jeg har i dag fået en e-mail med følgende indhold:

"Hej Michael,
Jeg har læst din 'Common Sense' artikel i TOO, som Stace har sendt til mig i dag (en artikel hvis synspunkter jeg deler til fulde). Da jeg tidligere i dag fandt ud af at jeg skulle finde en engelsk tekst til en af mine klasser, håber jeg det er i orden at jeg bruger den til oversættelse i en 1g klasse på det gymnasium jeg arbejder? Sprogligt er den god, fordi den ikke for svær men stadigvæk kræver en del af eleverne i forhold til ordforråd.
Med venlig hilsen
*CENSUR*"

Jeg har ingen anelse om hvem vedkommende er. Men han kender åbenbart Stacy/Stace, der er redaktør på TOO. Der er, selvfølgelig, tale om den Dr. Phil artikel jeg skrev til første udgave af TOO (The Opinionated Opråb), og som jeg nok smider op på bloggen indenfor nærmeste fremtid. Tænk at stakkels 1. g elever skal kæmpe med at oversætte den.