11. september
5 år er gået siden World Trade Center kollapsede. Folk omtaler det som vores generations JFK mord på den måde, at vi altid vil huske hvor vi var og hvad vi lavede da nyheden ramte os. Selv sad jeg i min bil på vej fra universitetet og hørte i radioen at 1 fly var fløjet ind i WTC. Jeg må indrømme jeg ikke kan huske hvad jeg tænkte, men jeg kunne forestille mig, at det var "syret" eller noget i den stil. Da jeg kom hjem blev TV'et sføli tændt og resten af dagen gik med at se TV og undre sig over hvad fanden der egentlig skete og hvad fremtiden ville bringe. Der er ingen tvivl om, at vores verdensbillede ændrede sig derefter og verden, som måske forekom som relativ sikker indtil da, fremover ville være et usikkert sted hvor terrortruslen konstant hænger over hovedet på os.
Jeg lovede at fortælle historien om da jeg blev OWNED af en ældre mand i Tyskland, så here goes. CL, Kimball, THE BRUTE~!, Raptor og undertegnede er i Poetzsch og har efterhånden en vogn, som er godt fyldt med div. drikkevarer og slik en masse. Tidligere havde vi snakket om hvorvidt der skulle ædes i det tyske eller om vi skulle vente til vi ramte DK. Som jeg husker det peger jeg på den massive mængde slik i vognen og spør om vi skal finde noget rigtigt føde eller blot leve af slik. I nærheden, som en snigende trussel, står en gammel mand. Han bevæger sig langsomt, men sikkert imod os og siger så, extremt langsomt, hvilket kun gjorde det mere herligt, om jeg ikke synes jeg har rigeligt om maven i forvejen (eller noget i den stil). CL og Kimball bryder sammen af grin, Raptor og THE BRUTE~! var vist ude for at finde mere slik (passende), mandens kone ved ikke om hun skal grine eller bare være pinligt berørt over manden og jeg selv overvejer om jeg skal sælge det her eller bare ignorere det. Jeg tror det blev en mellemting. Det er situationer som disse, der gør at ældre mennesker forpester dette land og Tyskland. Jeg plejer ellers at ha ældretække, men det er nok ved at dø ud.
På specialefronten er denne uge "do or die" uge. I slutningen af august stod det klart, at jeg ikke ville være i stand til at gøre projektet færdigt inden d. 30/9, som er min deadline. Jeg snakker med min vejleder om det og han er, som han igennem hele processen har været, forstående og helt OK med at deadlinen bliver rykket. Universitetet får jo en vis sum penge for hvert afleveret speciale/afsluttet cand.mag og jeg tror i princippet de er ligeglade med hvor hurtigt det sker, bare det sker. Måske derfor er gennemsnitstiden for cand.mag'er omkring 6,4 år hvilket faktisk er ret lang tid når 5 år er normeret tid.
Anyways, jeg snakker med de skønn sekretærer ved Center for Engelsk om det og hvor det før var sådan, at man kunne aftale en ny tidsfrist med sin vejleder, skal man nu søge om lov i Studienævnet. Jeg bliver lidt/meget nervøs fordi jeg igennem hele processen har fået at vide af min vejleder, at det med forlængelse aldrig er noget problem så længe man "er godt i gang" og at jeg bestemt ikke havde noget at bekymre mig om. Jeg skriver en fin lille ansøgning og snakker med min vejleder igen, som dog forsikrer mig om, at det med at søge blot er "en formsag." Studienævnet mødes først på onsdag hvor de bl.a. tager stilling til den slags sager, så hvis jeg skulle få et nej, ser det, mildest talt, sort ud. Jeg skal måske lige sige, at jeg har søgt om 2 måneder extra til at færdiggøre det, så det er jo ikke fordi jeg, som mange andre, har tænkt mig at bruge flere år på det. Jeg ved jeg kan gøre det færdigt til november...jeg skal bare ha lov :) Vi venter i spænding
Jeg lovede at fortælle historien om da jeg blev OWNED af en ældre mand i Tyskland, så here goes. CL, Kimball, THE BRUTE~!, Raptor og undertegnede er i Poetzsch og har efterhånden en vogn, som er godt fyldt med div. drikkevarer og slik en masse. Tidligere havde vi snakket om hvorvidt der skulle ædes i det tyske eller om vi skulle vente til vi ramte DK. Som jeg husker det peger jeg på den massive mængde slik i vognen og spør om vi skal finde noget rigtigt føde eller blot leve af slik. I nærheden, som en snigende trussel, står en gammel mand. Han bevæger sig langsomt, men sikkert imod os og siger så, extremt langsomt, hvilket kun gjorde det mere herligt, om jeg ikke synes jeg har rigeligt om maven i forvejen (eller noget i den stil). CL og Kimball bryder sammen af grin, Raptor og THE BRUTE~! var vist ude for at finde mere slik (passende), mandens kone ved ikke om hun skal grine eller bare være pinligt berørt over manden og jeg selv overvejer om jeg skal sælge det her eller bare ignorere det. Jeg tror det blev en mellemting. Det er situationer som disse, der gør at ældre mennesker forpester dette land og Tyskland. Jeg plejer ellers at ha ældretække, men det er nok ved at dø ud.
På specialefronten er denne uge "do or die" uge. I slutningen af august stod det klart, at jeg ikke ville være i stand til at gøre projektet færdigt inden d. 30/9, som er min deadline. Jeg snakker med min vejleder om det og han er, som han igennem hele processen har været, forstående og helt OK med at deadlinen bliver rykket. Universitetet får jo en vis sum penge for hvert afleveret speciale/afsluttet cand.mag og jeg tror i princippet de er ligeglade med hvor hurtigt det sker, bare det sker. Måske derfor er gennemsnitstiden for cand.mag'er omkring 6,4 år hvilket faktisk er ret lang tid når 5 år er normeret tid.
Anyways, jeg snakker med de skønn sekretærer ved Center for Engelsk om det og hvor det før var sådan, at man kunne aftale en ny tidsfrist med sin vejleder, skal man nu søge om lov i Studienævnet. Jeg bliver lidt/meget nervøs fordi jeg igennem hele processen har fået at vide af min vejleder, at det med forlængelse aldrig er noget problem så længe man "er godt i gang" og at jeg bestemt ikke havde noget at bekymre mig om. Jeg skriver en fin lille ansøgning og snakker med min vejleder igen, som dog forsikrer mig om, at det med at søge blot er "en formsag." Studienævnet mødes først på onsdag hvor de bl.a. tager stilling til den slags sager, så hvis jeg skulle få et nej, ser det, mildest talt, sort ud. Jeg skal måske lige sige, at jeg har søgt om 2 måneder extra til at færdiggøre det, så det er jo ikke fordi jeg, som mange andre, har tænkt mig at bruge flere år på det. Jeg ved jeg kan gøre det færdigt til november...jeg skal bare ha lov :) Vi venter i spænding
