The life and times of an anti-social intellectual

Tuesday, December 30, 2003

Så kom turen til mig - jeg har fået influenza :-( Eller dvs. jeg ved ikke om det er influenza, men jeg har det maximalt ringe, føler mig træt og uoplagt hele tiden, ryster af kulde og har ind imellem svedeture. Lækkert, eh?

Monday, December 29, 2003

Der er ca. 3 dage tilbage af 2003 og jeg fristes som hvert år til at sige, "hvor går tiden dog hurtigt".
Alt i alt har det været et godt år. Rent skolemæssigt har det været et af de bedre. Det startede dog ikke så godt med et par skuffende karakterer i januar i forbindelse med vintereksamenerne. Forårsemesteret var dog rigtig godt og jeg stiftede bekendtskab med det som skulle blive en af mine yndlingsforfattere, nemlig Paul Auster. Da sommeren kom, afsluttede jeg det 2-årige grundforløb på engelsk med mit BA projekt om netop Auster. Sommeren gik med afslapning og før det, 5 ugers arbejde ved Edeka i Horsens. Jeg fandt ud af at jeg nok trods alt ville vælge studielivet frem for det arbejdende liv. Pengene ved fuldtidsarbejde er sgu rare at have men friheden ved studielivet tiltaler mig mere. Det var 5 uger med masser af arbejde, ømme led og masser af søvn :-)

Efterårssemesteret viste sig at være det hidtil bedste på Uni. Jeg havde 3 spændende fag med masser af spændende læsestof. Specielt de to litteraturfag var jeg rigtig glad for og fik læst en masse spændende romaner. Generelt har jeg vist læst flere bøger i 2003 end i noget andet år. Jeg husker at jeg hadede litteratur og litteraturanalyse i folkeskolen og på handelsskolen og nu er det så det jeg bedst kan lide. Dét gør nok også at jeg efter sommerferien fortsætter på engelsk og tager en ren engelsk cand.mag uden sidefag. Det kan vise sig at være dumt senere hen hvis jeg skulle ønske at undervise, men den tid den sorg. Lige pt. vælger jeg ud fra interesse og ikke efter hvad der vil være bedst fremover.
Eksamen er lige om hjørnet og faktisk rører den mig ikke så meget som forventet (endnu). Lige meget hvad jeg får i karakter har jeg lært mere på dette år end noget andet. Om mine karakterer afspejler dette vil vise sig. I forbindelse med div. foredrag med ex-engelskstuderende får man dog den opfattelse at ingen arbejdsgivere kigger decideret på karaktererne så måske man ikke skal være så nervøs :)

Intet år uden dødsfald. Sådan er det desværre i min familie. I år mistede jeg min mormor som var et stort tab for hele familien. Måske mest for min mor som indenfor de sidste 6 år har mistet både sin søster, far og mor. Jeg håber 2004 ikke kræver nogen liv i vores familie.

Ellers er der sgu ikke så meget at sige. Min computer har kørt uden problemer siden den kom tilbage fra den lange ferie hos Fona :) Mit humør er altid bedre når min computer har det godt. Nørd? Nej vel.
Nu vi taler om mit humør vil jeg også lige sige tak til Franner-gutterne. Det er pga. jer min hverdag er præget af latter. Hvad enten det er på irc eller MSN - jeg griner forholdsvis meget hver dag og det er jeres skyld. I rules hver og en (ja, også KingHans).

Med ønsket om et godt og lykkebringende 2004...
Nu da året er ved at nå sin afslutning var det måske på sin plads at se lidt tilbage. Og det gør jeg så først ved at vælge de 3 film jeg synes har været bedst i år.

1. Dogville. Lars von Trier gjorde det igen - lavede en film som kunne røre noget i mig. Filmen er lang men ikke et eneste minut er overflødigt. Gode film tager, nogle gange, tid og Dogville er en af dem. Karakter: 11

2. Mystic River. Clint Eastwoods fremragende skæbnefortælling er spændende og interessant fra start til slut. Skuespillet er i top og denne film kan kun anbefales til alle. Jeg glæder mig allerede til gensynet på DVD. Karakter: 10+

3. Kill Bill vol. 1. Tarantino bragede tilbage på lærredet med denne morsomme, sindssyge og alt for fede film. Jeg har set filmen 2 gange og begge gange var jeg godt underholdt. Vol. 2 er en af de ting jeg glæder mig rigtig meget til i det nye år! Karakter: 10

Sunday, December 28, 2003

Tilbage i Odense igen. Jeg fik en mindre god velkomst fra compen idet den påstod min cpu-blæser var stået af...men efter et par reboots og andre småting ser det ud til den kører som den skal. Jeg havde dog lige forudset at compen skulle på ferie hos Fona et par måneder igen, men ikke denne gang :-)

Alt i alt havde jeg en god jul og et par gode efterfølgende juledage med masser af mad og familie tam-tam. Det gav også en del DVD'er på hylden. Dels fik jeg et par i gave og dels købte jeg også selv en del. Januar skulle gerne blive en mere rolig DVD-måned (hvor har vi hørt den før?). Topudgivelsen bliver Frasier Season 2 d. 6/1! Jeg glæder mig allerede.

Jeg slapper lidt af før jeg fortsætter med eksamenslæsningen i næste uge. Der er små 9 dage til første eksamen så der er jo tid endnu.
Dagens musiktip: Tue Wests debut cd