The life and times of an anti-social intellectual

Sunday, September 07, 2008

Højest 25 studerende pr. hold

Det med de 25 studerende står der ved mange (eller alle) fagbeskrivelser for fag på Handelshøjskolen i Århus (ASB). Og hvor mange studerende er der så i de fag jeg har? 25? Ja ja da. Flere end det? Også det, ja. Vi ligger jævnt på de 30-40 pr. hold. Det ene fag har 2 hold lagt sammen, så det er forståeligt, men ellers... Det med de store hold har klart ulemper. Jeg henviser lige til professor David Nyes blogindlæg om det http://aftertheamericancentury.blogspot.com/2008/08/why-class-size-matters.html

Generelt var det en god første uge. Der var den vanlige tendens med at bøger er udsolgt, at studerende ikke har købt bøger, som IKKE er udsolgt, og at alle alt i alt er forvirrede og ikke helt ved om de faktisk skal være på det pågældende hold eller om de kan komme fremover fordi de har hold der overlapper (flot der, planlægningskontor).

Lad mig også lige henlede opmærksomheden på en kampagne/forening for bedre arbejdsforhold for timelærere (som mæ') på universiteter og lign.

http://www.timelaerer.dk/
http://www.timelaerer.dk/User_files/ba59de6c4dab3b53a1b3e57a9a430caf.pdf