The life and times of an anti-social intellectual

Saturday, December 04, 2004

Tid til endnu et musiktip. Igen skal vi til Århus og det drejer sig om bandet Veto. Specielt nummeret "YouYou" er rigtig godt. Der er 4 numre til fri download derinde så hvorfor ikke bare tjekke det ud?

Friday, December 03, 2004

Ah ja, forløsning! Historical Fiction opgaven er afleveret og så gælder det Dos Passos/Hemingway. Jeg gir den en skalle i weekenden og får den færdig dér.

I dag blev det oplyst at den skriftlige eksamen i 'Consuming America' er d. 10. januar. Det kan jeg ikke rigtig klage over.

For lige at følge op på Det Forsømte Forår fiaskoen - det ser ud til at Dvdoo har problemer med en leverandør eller noget fordi både Forået og f.eks. Raising Helen står som "Forsinket" på deres hjemmeside imens Axel Music har begge på lager. Begge er fra Buena Vista ergo er der vel problemer med en leverandør. Jeg fik iøvrigt min forudbestilling på Foråret af-annulleret igår :D Så lidt god service er der alligevel at finde hos Dvdoo.

Thursday, December 02, 2004

Lad mig fortælle historien om en dvd med indholdet Det Forsømte Forår. Denne herlige film udkom i går på dvd og jeg havde et par uger i forvejen forudbestilt den hos Dvdoo da de ifølge deres side ville kunne levere den på selve udgivelsesdagen. Men ak, der kom intet og jeg kontakter Dvdoo. De fortæller at de ikke har fået den på lager endnu men at den burde komme i løbet af dagen (altså i går d. 1.). I mellemtiden kontakter jeg Axel Music i Odense og spørger om de har fået filmen på lager. De fortæller mig i en mail ved 18-tiden i går at de har modtaget den og tilbyder endog at lægge et eksemplar til side. "God service," tænker jeg men jeg har jo en bestilling kørende ved Dvdoo og jeg gir dem lige en chance mere.

Men ak, de har stadig ikke fået den på lager. Velvidende om at Axel Music i OBC i Odense jo har den på lager kører jeg derind. Og har de den så? Nej, nej da! Men den burde komme i dag efter 14. Må jeg sige "fuck dig Axel og go'aften." Jeg orkede ikke engang forklare ekspedienten derinde at jeg havde en e-mail fra dem hvor de siger den er på lager og tilbyder at lægge den til side til mig. Den er også afbestilt hos Dvdoo så nu venter jeg til den kommer på lager et eller andet sted og SÅ...

Det sjove er at udgivelsesdatoen på den er ændret inde på danskedvd.dk til d. 8. december. Det kunne jo så forklare at ingen har fået den endnu MEN jeg ved at en fra DAHF har købt den i Bog&Ide i går så den må sguda være ude i det ganske land på en eller anden måde. Ak ja.

Sneen lå iøvrigt hvid og flot på gaderne og tagene i går da jeg gik i seng, men heldigvis var det meste væk i morges. Skodnedbør!

Wednesday, December 01, 2004

RAW var OK denne uge. I det mindste var slutningen fed idet det ikke stod klart om Benoit eller Edge vandt Triple Threat kampen mod Triple H. Det kunne jo være fedt med en ny champion, men som Scott Keith skriver:

So basically we have no idea who the champion is, although good money says that HHH ends up with the belt next week no matter what the decision...Hopefully next week will be a straight up Benoit v. Edge match for the title with HHH going off to promote Blade or whatever, but I'm not holding my breath.

Det kunne være fedt men som SK skriver ender Trips nok med bæltet igen...ak ja. Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at se hvad de finder på.

Det de har gang i med Batistas stigende utilfredshed i Evolution er fedt men spørgsmålet er om det bliver ført helt til dørs eller om det bliver endnu en storyline der bare fiser ud i det rene ingenting.

Jeg har printet min Historical Fiction opgave ud og planlægger ikke at se mere på den inden den skal afleveres fredag. Jeg ved ikke om jeg kan la' vær' men den kan sgu ikke blive bedre/dårligere så hvorfor spekulerer mere på den?
Fra i morgen går jeg igang med at rette Dos Passos/Hemingway opgaven til.

Iøvrigt sner det sgu i Odense lige nu. Det forsvinder så snart det lander (og thank God) men gu fanden sner det.

Monday, November 29, 2004

Spændingen fortsætter i Robinson. Bjarke kom ind fra de udstemtes ø, Utopia, og fik chancen på planken men han røg ud som den første. Sejrkvinden blev sføli vor darling og favorit, Tine. Så nu står slaget mellem Duddie og Mette. Tine er sikret en finaleplads. Vi får sføli først at vide hvem hun skal sidde overfor på mandag når finalen løber af staben. Mit bud er at det bliver Tine vs. Mette med Tine som vinder.

Første opgave skal afleveres på fredag. Jeg er nået til det uundgålige punkt i opgaveskrivningen hvor jeg hader min opgave og synes det er det værste LORT jeg har skrevet. Det går over, det går over...forhåbentlig.

Min mor ringede i dag og fortalte at min farmor højest sandsynligt har lungekræft hvilket selvsagt ikke gjorde humøret ret meget bedre. Vi må jo håbe på det bedste.