The life and times of an anti-social intellectual

Thursday, December 02, 2004

Lad mig fortælle historien om en dvd med indholdet Det Forsømte Forår. Denne herlige film udkom i går på dvd og jeg havde et par uger i forvejen forudbestilt den hos Dvdoo da de ifølge deres side ville kunne levere den på selve udgivelsesdagen. Men ak, der kom intet og jeg kontakter Dvdoo. De fortæller at de ikke har fået den på lager endnu men at den burde komme i løbet af dagen (altså i går d. 1.). I mellemtiden kontakter jeg Axel Music i Odense og spørger om de har fået filmen på lager. De fortæller mig i en mail ved 18-tiden i går at de har modtaget den og tilbyder endog at lægge et eksemplar til side. "God service," tænker jeg men jeg har jo en bestilling kørende ved Dvdoo og jeg gir dem lige en chance mere.

Men ak, de har stadig ikke fået den på lager. Velvidende om at Axel Music i OBC i Odense jo har den på lager kører jeg derind. Og har de den så? Nej, nej da! Men den burde komme i dag efter 14. Må jeg sige "fuck dig Axel og go'aften." Jeg orkede ikke engang forklare ekspedienten derinde at jeg havde en e-mail fra dem hvor de siger den er på lager og tilbyder at lægge den til side til mig. Den er også afbestilt hos Dvdoo så nu venter jeg til den kommer på lager et eller andet sted og SÅ...

Det sjove er at udgivelsesdatoen på den er ændret inde på danskedvd.dk til d. 8. december. Det kunne jo så forklare at ingen har fået den endnu MEN jeg ved at en fra DAHF har købt den i Bog&Ide i går så den må sguda være ude i det ganske land på en eller anden måde. Ak ja.

Sneen lå iøvrigt hvid og flot på gaderne og tagene i går da jeg gik i seng, men heldigvis var det meste væk i morges. Skodnedbør!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home