The life and times of an anti-social intellectual

Saturday, September 04, 2004

Jeg var iøvrigt inde og se Metallica - Some Kind of Monster i går aftes i Horsens med SCSAustin og Whipsy (eller Lars og Anders om man vil) som havde gjort rejsen fra hhv. Fredericia og Århus for at se den. Fabelagtig dokumentar. 2½ time forsvandt på ingen tid. Thumbs up.
Så kom den nye bil i hus. En Renault 19 1,4 fra 1995. Aww yeah!

Semestret kom godt i gang i torsdags og jeg skal lige ha læst Dickens' A Tale of Two Cities og Ernest Hemingways In Our Time til mandag. Jamen det når jeg da også...NOT. Time er ret kort så den regner jeg med at pløje igennem i morgen imens jeg vil komme videre med Citites senere i dag.

Dagens ligegyldige fact: Hemingway skrev over 235 bøger. Produktiv herre.

Wednesday, September 01, 2004

Og deeeer er jeg færdig med Gone With the Wind. Den formåede at holde spændingen og grebet om mig til sidste side. Fantastisk!
RAW var en rimelig kedelig omgang denne uge. For en gangs skyld var Diva Search segmentet faktisk det mest underholdende pga. diverse eder imod Carmellas person. Det er dog lidt sørgeligt at hun er WWEs bedst fungerende heel lige pt.
Er det ikke iøvrigt ikke lidt selvmodsigende når WWE kører Don't Try This at Home videoerne imens JR fortæller os i kampe med Eugene at han prøver moves han har set på TV. Men ok, når han er i en ring er det sføli ikke "at home".

Det lader til min far har fundet en bil til mig og han skal vist ud og prøve den i aften. Lad os håbe det ender med køb.
Så fik jeg de 2x $39.99 tilbage som blev ulovligt hævet fra min konto i juli. Det var lidt en overraskelse men det fik da kontoen til at se ret sund ud selv efter betaling af husleje og el-regning.

Uni starter igen torsdag og selvom jeg skal have undervisere jeg har haft før og skal have timer sammen med et par stykker jeg kender så er jeg stadig lidt spændt/nervøs. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. Jeg har fri onsdage og fredage så det bliver en kort uge at lægge ud med og det er jo glimrende.
Jeg er kommet fordi side 900 i Gone With the Wind og der er kun 100 sider igen. Jeg regner derfor med at kunne afslutte dette monstrom af et værk i morgen onsdag. Det er i sandhed en stor episk fortælling om kærlighed, loyalitet til familien og det sted man stammer fra og et stykke amerikansk historie om en tid hvor Syden tabte til Norden og bagefter kæmpede med rekonstruktionen af de ødelagte sydstater. Bogen formår at være spændende, medrivende og underholdende hele vejen og det er en af de bedste romaner jeg har læst. Nu glæder jeg mig til at se filmen.

Jeg har i et stykke tid nu fulgt en række af Dr. Phils programmer på TV3 og 3+. Jeg er ellers modstander af den slags "livstilseksperter" men lige bestemt hans programmer om "the Dr. Phil family" fængede mig for et par uger siden og jeg har forsøgt at følge dem siden. Det er kun en gang om ugen så jeg er altså ikke fanatisk Dr. Phil tilhænger da jeg som sagt er imod hans slags som har en løsning på alle problemer som oftest kunne løses af de ramte personer selv hvis de bare ejede et gram af selvindsigt. "Jeg har det skidt hele dagen men jeg er sjovt nok glad når jeg spiser. Dr. Phil hvorfor er jeg fed?". Jo ser du...

Monday, August 30, 2004

Så kom Robinson 2004 igang. Der er ikke det store at sige - vi skal jo lige igang. Dog ser det ud til at der er lagt op til kønnenes kamp (igen) så det skal jo nok blive spændende.
Hele ideen med at korsfæste deltagerne som det første havde jeg ikke det mindste imod men div. religiøse personer har da været fremme med deres kritik af det. For mig er Gud ikke andet end opdigtet og Biblen den mest solgte bog i verden og sikkert god fiktion for dem der interesserer sig for det. Ergo kan det ikke støde mig at man lader deltagerne hænge på kors i et par minutter. Da deltageren der røg ud først så det som en mulighed at Gud mente det var forkert at hun skulle hænge der må jeg indrømme jeg flåede violinen frem for lige at spille hende ud af ekspeditionen. Men min streng knækkede ved første strøg. Jeg arbejder med en teori om at Kim Sjøgren mente det var forkert for mig at spille violin på det tidspunkt.

Sunday, August 29, 2004

Mit humør i dag er strålende! Så er det sagt. Grunden dertil er dog ukendt. Måske er det vejret som påny er i den bedre ende (men dog ikke så varmt det er irriterende), måske er det fordi Danmark vandt OL guld igen i håndbold i et brag af en kamp eller måske er det bare generel livsglæde. A' ve' det æ men jeg nyder det i fulde drag.