The life and times of an anti-social intellectual

Monday, December 15, 2003

Oven på det skuffende Armageddon blev det tid til lidt gys fra Asien nemlig filmen "Kaïro" eller "Pulse" som den hedder på engelsk.
Japanske gysere har en evne til at gøre hverdagsting totalt skræmmende. I "Ringu" var det et TV der skabte frygt, i "Dark Water" var det vand og i "Kaïro" er det Internettet. "Kaïro" er dog lidt mere kompliceret end de 2 andre film. Den er dog ikke så underlig og kompliceret at man ikke fatter en skid. Det er kun godt da det giver stof til eftertanke.
Helt basalt er "Kaïro" en spøgelseshistorie. Folk på Internettet bliver pludselig konfronteret med en mærkelig hjemmeside med mærkelige billeder og andre ting. Flere og flere folk i byen forsvinder eller begår selvmord og mystikken breder sig. Jeg vil ikke rigtig sige mere om handlingen da det kan virke for ødelæggende :-)
Filmen bruger ikke klassiske (amerikanske) chok-gys. Som i "Dark Water" og "Ringu" er der blot en uhyggelig stemning hele tiden som skaber en del uro i kroppen (på mig i hvert fald). Til tider bliver der også helt stille i filmen...og jeg mener fuldstændig stille. Det er ret simpelt men virker supergodt.
Filmen er rigtig spændende og føles med sine 2 timer ikke lang overhovedet. Som sagt får man ikke de store chok i filmen men de mere simple virkemidler virker bedre og mere skræmmende.
"Kaïro" er nok den bedste gyser fra Asien jeg har set og den kan kun anbefales. 10-tal til den.

Så vidt jeg ved er der et amerikanske remake af "Kaïro" på vej ligesom med "Dark Water" og "The Eye" (som ikke er japansk men stadig fra Asien). Jeg tvivler på de kan få samme stemning frem men lad os nu se.