Er der nogen grænser for min venlighed? Da jeg i dag kommer hjem fra Uni og en tur i Fakta ser jeg min lettere fordrukne nabo stå udenfor huset med sin cykel. Han stiller cyklen og går hen mod mig da jeg stiger ud af bilen og spørger om jeg ikke lige kan smutte ham ned i Aldi og hjem. Det jeg jo i realiteten vil sige er "næppe" men alligevel hører jeg mig selv sige "jo da" og få minutter efter sidder vi så i Golfen og jeg får en beretning om at det jo er svært at hente øl på cykel. Højdepunktet i samtalen må være da han spørger mig hvilken dag det er i dag. Nå, men han får købt øl og hundemad (som jeg kun kan bede til rent faktisk er til hans hund) og vi kommer hjem igen. Han tilbyder selvfølgelig en øl for mit besvær imens jeg mere synes mit besvær kræver at hele kassen skal overgå til mig. Men man er vel overvenlig og lystløgner så jeg siger at jeg har en aftale og desværre ikke har tid til at afsætte 5 min til at bælle 33cl øl. Flot Michael.