Bøger og det at bedømme dem på coveret

Når man ser et billede af sin (dengang) kommende underviser som ser sådan her ud tænker man jo ikke ligefrem: "hold da kæft, en humørbombe." Hun så (og ser) jo nærmest tør og kedelig ud. Nå, man bevarer håbet. Hun har trods alt skrevet en bog om Elvis, så helt kedelig kan hun da ikke være.
Og ganske rigtigt. Hun viste sig at være både humoristisk, venlig og engageret. Om det hænger sammen med, at hun har fået kortere hår end det på billedet ved jeg ikke. Men alt i alt, en positiv overraskelse som igen beviste, at man ikke skal bedømme folk på udseende. Hendes to fag, som jeg begge følger, er også rigtig spændende, så det er jo bare skønt. Og så er hun anti-Bush hvilket altid er en fordel og sjovt nok blev gjort klart ganske underspillet og tilfældigt. Det er i hvert fald et personlighedstræk der med ét gør en amerikaner mere tiltalende.