The life and times of an anti-social intellectual

Tuesday, April 25, 2006

Selskabstømmer for en dag

Jeg sku i dag sende et brev på posthuset. Dette løb op i den fyrstelige sum af 5,50. Da jeg vanen tro ikke havde kontanter på mig, brugte jeg mit Dankort. Efter jeg har skrevet under på kvitteringen føler ekspedienten åbenbart, at det er nødvendigt lige at sammenligne min underskrift på selve kortet og den jeg lige har leveret. Hendes udmeldingen er klar: "Jeg synes ikke de to underskrifter ligner hinanden ret meget." "Gør du ikke det?" måtte jeg så svare hvorefter jeg fik en formaning om lige at tænke på det i fremtiden, for det var jo den eneste siking de havde for, at det rent faktisk var mit kort. Jeg var lige ved at spørge hende, om hun ikke troede, at hvis jeg endelig havde stjålet et Dankort om jeg så ikke ville bruge det på lidt andre ting end et frimærke til 5,50.

Iøvrigt var dét jeg sku sende mit feriekort til Edeka. En underskrift på dette skal der jo til, og da jeg ikke har arbejde skulle det foregå på forvaltningen for kontanthjælp. Da jeg ved ankomsten til skranken meddeler, at jeg er "studerende uden arbejde" får jeg et bebrejdende blik og kommentaren "det ved jeg nu da ikke om jeg tror på." Er der noget omkring mig der ligefrem skriger UTROVÆRDIG? Åbenbart.

3 Comments:

  • At 11:49 AM, Blogger Lars said…

    "Tyv tror hver mand stjæler" er åbenbart blevet in igen... Træls da! Måske det arbejdende folk har fået for små sko på idag?

     
  • At 6:58 PM, Anonymous Anonymous said…

    LOL jeg var da flad af grin af at læse dette

     
  • At 8:10 PM, Blogger FlairRocks said…

    Godt nok tillader denne blog anonyme brugere, men et navn ville da ikke skade :P

     

Post a Comment

<< Home