Så fik jeg omsider knoklet mig igennem Don DeLillos Running Dog. Jeg siger "knoklet" fordi det har taget tid - dog ikke fordi den har været kedelig. Der har bare været så mange andre eksamensrelaterede ting, der har presst sig ind foran. Det er en af de lidt tidligere DeLillo bøger, som er fra en periode jeg ikke har udforsket så meget endnu. Men den har mange af de klassiske DeLillo'ske træk, så alt i alt var det en god oplevelse. Dog er det ikke hans bedste. 8 med pil op på 13-skalaen.
Istedet for selv at redegøre for bogens handling, smider jeg lige det synopsis, der er på Amazon.com da det dækker rimelig godt hvad bogen drejer sig om:

DeLillo transforms the lurid elements of the thriller--espionage, assassination, pornography--into a work of art that captures the fevered shades of the latter-day American psyche.

DeLillo's Running Dog, originally published in 1978, follows Moll Robbins, a New York city journalist trailing the activities of an influential senator. In the process she is dragged into the black market world of erotica and shady, infatuated men, where a cat-and-mouse chase for an erotic film rumored to "star" Adolph Hitler leads to trickery, maneuvering, and bloodshed. With streamlined prose and a thriller's narrative pace, Running Dog is a bright star in the modern master's early career.

Selve ideen om en verden, hvor en sexfilm med Hitler er det hotteste af det hotte, er jo genial efter min mening.
Skal man starte et sted med DeLillo vil jeg stadig mene at White Noise giver det bedste billede af mandens stil.