Er det mig eller rules Kent for meget? Deres seneste album "Du & Jag Döden" er fabelagtig godt - I køber bare.

Der sker ikke rigtig det store. På onsdag skal emneopgivelserne (=bibliografierne) til mine opgaver afleveres og så er det bare non-stop læsning og skrivning frem til eksamen. Jeg har "the good feeling" med begge opgaver indtil videre, så mon ikke det går?

Jeg fik Hartvigson-Dienhart "student award"'en i torsdags som resulterede i et gavekort på 1000 kr til boghandlen på Uni (unægteligt en stor hjælp til når der skal købes bøger næste semester) og en ret så genial udtalelse som medførte en "wow"-følelse af karat. Desværre oplevede jeg også en vis misundelse fra et par medstuderende. Til dels kan jeg godt forstå dem idet jeg også ville være misundelig hvis jeg følte mig forbigået. Men derfor ville jeg stadig lykønske disse og i det mindste prøve på at glæde mig på deres vegne. Dunno om det er noget typisk dansk, men det der med at kunne glæde sig på andres vegne er svært (også for mig selv!). Måske noget man burde arbejde med? Fra i morgen, du...