The life and times of an anti-social intellectual

Thursday, November 27, 2003

"Forsvar" på TV2 havde en ganske udmærket sæsonafslutning i går. Lars Brygmans ellers så pæne og stilrene Mikael figur var lige ved at blive interessant idet han blev et dumt svin. Jeg sad og glædede mig over det men selvfølgelig fik han moralske tømmermænd til sidst og blev god igen. Den cliffhanger de smed i hovedet på mig var sådan set ganske udmærket, men den kunne nok have været bedre.

I aften er der finale i Big Brother. Det lader til at Johnni vinder, men jeg nærer stadig et håb om at Tania løber med den. Johnni er dog ikke nogen dårlig vinder så ligegyldig hvad der sker så skulle det blive en OK finale. Raz og Henrik tvivler jeg på som vindere. Raz spillede rollen som den sympatiske bøsse det meste af vejen men begyndte pludselig at lyve og sige forskellige ting til forskellige mennesker resulterende i at han fremstod meget usympatisk. Vi får se.
Robinson slutter også på mandag. Der skulle vi gerne se Marinela som vinder og jeg tror faktisk også hun løber af med sejren. Selvom hun kom ind som joker/dronning har hun vist at hun er sej, ærlig og delikat i bikini. Nej, der er ingen tvivl - hun skal vinde :)