Skriveri og døden

Lad os starte med døden. Min mors onkel ligger for døden. For 3 uger siden havde han det (tilsyneladende) fint og gik på arbejde; nu er han indlagt, siger intet, sover konstant, og er "meget syg," for nu at citere lægerne. De vil ikke sætte tid på hvor længe han har igen, men de kan intet stille op imod kræften i leveren, som har bredt sig, og der er ikke andet at gøre end blot at vente på, at det er slut. Det er sføli ikke så rart lige i december, men desværre har vi i min familie mistet så mange over de sidste 10 år, at man bliver hærdet. Hvis min udlægning af situationen lyder lidt kold er det altså derfor. Selvom det er min mors onkel, og dermed ikke lige det man måske vil betegne som tæt familie, så har vi alligevel haft meget at gøre med ham, hans kone, og deres datter, så det er alligevel ret tæt på. Planen var først at besøge Horsens igen i juledagene, men som det ser ud nu, kan det blive før, og med begravelse som grund til besøget :-/

Jeg har lige fået mail fra redaktøren på Southwestern American Literature (Southwestern American Literature is a biannual scholarly journal that includes literary criticism, fiction, poetry, and book reviews concerning the Greater Southwest) om, at de i næste issue planlægger at bruge en anmeldelse af Cormac McCarthys The Road, som jeg sendte til dem for en uges tid siden. Det er en del af mit speciale, nærmere betegnet postscriptet, som jeg har omskrevet lidt til en anmeldelse af McCarthys seneste roman.

I foråret kom en af mine tidligere medstuderende, som oprindeligt er fra England, på at lave et slags blad, som skulle være en blanding af danske og engelske bidrag, og omhandle emner oppe i tiden. Foreløbigt bliver det et gratis blad med den skønne titel TOO (The Opinionated Opråb), og som distributionsmæssigt nok begrænser sig til Odense i første omgang. Selv har jeg bidraget med en artikel om en af mine yndlingspersoner i hele verden. Artiklen hedder "Common Sense: The Wonder That Is Dr. Phil."