The life and times of an anti-social intellectual

Monday, March 06, 2006

Den næste der siger "bøssewestern" får høvl

Ah yes, så blev der uddelt både Bodil og Oscar statuetter igår. Bodil-festen var stille og rolig som altid, men stort set med de rigtige vindere. Drabet fik fortjent for Bedste Film og, endnu mere fortjent, fik Jesper Christensen en for sin hovedrolle i samme film. I begrundelsen blev der bl.a. sagt, at Jesper Christensen er en af verdens bedste filmskuespillere - og jeg må give komiteen ret. Der er sgu sket meget siden han sad og lavede regnestykker med Nana ved hjælp af nogen appelsiner på køkkenbordet. Men allerede dér var han jo fænomenal, så det er kun godt, at vi til stadighed ser ham udfolde sit talent. Både Bænken og Drabet er eksempler på hans geniale spil.

Oscar-festen var underholdende, og stik mod al forventning holdt jeg ud til kl. 5.30 hvor den sidste gyldne mand blev uddelt. Det blev overraskende, Crash, der løb med Bedste Film. Hele salen/verden havde vist regnet med, at det blev Brokeback Mountain, men ak. Jeg har ikke set nogen af filmene, men det var cool, at det var en dark horse der vandt. Ellers var der ikke de store overraskelser. Jon Stewart klarede det godt som vært og stod da også for aftnens kommentar. Efter at "It's Hard Out Here For a Pimp" fra Hustle and Flow vandt for Bedste Sang, sagde han "For those of you keeping score at home... Martin Scorsese: 0 oscars. Three 6 Mafia: 1 Oscar." Ta' den, Marty!

8 Comments:

  • At 1:00 PM, Blogger Lars said…

    Jeg må tilstå at jeg vist heller ikk har set ret mange, hvis overhovedet nogen af de nominerede film... Hvad der irriterede mig var de danske kommentatorers indignation over at Crash vandt. De ville bare ha' homoporno for enhver pris. Som Iben sagde om Crash: "den er bare ikke god nok" og hun kaldte den vist også den svageste af de fem nominerede. Kan det undre at DK ikke vinder en Oscar, når det åbenbart var vores filmelite der var i studiet i nat og at de ikke kunne forudse "the upset"?

    Hvad angår Jon Stewart så grinte jeg højlydt op til flere gange. Især Cheney-joken var guld. Thumbs up herfra til Jon.

     
  • At 1:21 PM, Blogger FlairRocks said…

    Nu har jeg ikke set Crash (eller Brokeback), så om det var den svageste film af de 5 eller ej skal være usagt. Hvad har det med Danmarks Oscar-chancer at gøre, at de 3 ikke kunne forudse at Crash vandt?

     
  • At 3:35 PM, Blogger Hans said…

    har heller ikke set nogen af dem endnu. men skal der rodes bod på enten i aften eller imorgen. at crash vandt var iorden synes jeg. men en anden ting jeg finder lidt sjovt er.

    Memoirs of a Geisha
    King Kong
    Crash
    Brokeback Mountain
    alle sammen 3 oscar som var top score iår.. hvem havde regnet med king kong på en delt første plads? ikke mig. og da slet ikke at snakke om Memoirs of a Geisha.... DAMN!

    ps. din marty joke er ikke sjov.

     
  • At 4:43 PM, Blogger Lars said…

    @Flair: Hvis det er de samme danske filmfolk som "bestemte" at Brokeback Mountain nærmest skulle gøre rent bord, som valgte at sende Adams Æbler afsted som DKs bud, så viser det vel at de er en lille smule out-of-touch med Akademiet?

     
  • At 4:45 PM, Blogger Lars said…

    ...og inden folk lægger mere i mit indlæg end godt er (enter: w.dk) så lad mig korrigere ved at sige at mine homoporno-bemærkning skulle have været iført "".

     
  • At 6:08 PM, Blogger FlairRocks said…

    Well, amerikanerne kunne godt lide Adams Æbler så vidt jeg ved. Jeg ved ikke lige hvad de ellers skulle ha sendt. Drabet er næsten for dansk til sådan noget selvom den rules - hvilket A.Æ iøvrigt også gør

     
  • At 9:33 PM, Blogger Lars said…

    Hvad med "Fluerne på væggen"? Uden at have set den kunne jeg da forestille mig at den kunne passe ind med sit politiske rævekagespil...

     
  • At 9:36 PM, Blogger FlairRocks said…

    Den har jeg heller ikke set. Men den fik vist ikke specielt gode anmeldelser

     

Post a Comment

<< Home