The life and times of an anti-social intellectual

Tuesday, March 02, 2004

Hvor kedeligt og forudsigeligt var Oscar showet i år? Føjda det var til grin. Og blev jeg sur fordi Return of the King løb med det hele - jo tak, lige en smule. Nu gider jeg slet ikke se den i bare protest. Det skal nok hjælpe. Dog skal Peter Jacksons næste projekt, King Kong, nok blive godt.

Wrestlingmæssigt er vi på vej til WrestleMania XX og det bliver vanen tro årets største show. Jeg glæder mig og synes det er småvildt der kun er under 2 uger til.
På den danske wrestlingfront er tingene som altid - planlægning er vort største problem. Der blev fx. ingen træning i lørdags pga. planlægningshalløj. Længere forklaring som virker endnu kedeligere i dag end i går så den vil jeg ikke kede folk med. Forhåbentlig træner vi lørdag. Jeg har en promo der skal leveres...den vil nok være at finde på DWA vol. 2 båndet hos CLvideo til den tid. Vi arbejder med show i april. Der har været snak om noget i marts men det virker ret usandsynligt.

På Uni går det godt og alligevel ret stille og roligt. Der er kun en måned tilbage med forelæsninger før det går løs med opgaveskrivning og eksamensforberedelse. Jeg har bl.a. en times mundtlig eksamen at se frem til i juni. Noget at glæde sig til der...
Jeg er lige blevet færdig i dag med "To Kill a Mockingbird" som er lidt af en klassiker. Den blev også nævnt på Oscar showet pga. Gregory Peck som spillede hovedrollen i filmudgaven (og fik en Oscar). Bogen er cool og jeg må hellere få set filmen.
Jeg skal holde et mindre oplæg på torsdag om bogen "Child of God" nævnt tidligere i bloggen. Det er den herlige bog om en nekrofil kvindemorder. Vi skal alle holde oplæg om en bog og naturligt nok vælger jeg den med det mest stuerene emne. Der bliver billeder, håndtegn og en lille demonstration i omgang med lig. Jamen det bliver for vildt.